etjob.dk
Vejle kommune Tjener

Overtjener til Panorama Restaurant - Munkebjerg Hotel

Vi mangler en fagligt stærk person til stilling som overtjener for vores Panorama Restaurant og Lobbybar. Du skal bl.a. være med til at styrke og fastholde vores høje serviceniveau. Så hvis du er den gode kollega med overblik og sans for detaljer, så byder vi dig velkommen til ”Team Munkebjerg”.

Lidt om os:

Vores kokke og tjenere er kendetegnet ved deres faglige ekspertise og dedikation, og alle samarbejder om at indfri gæsternes høje forventninger. Vi er et godt team af udlærte tjenere og skarpe hjælpere, hvor alle hjælper alle. Du bliver en del af en organisation, som er i gang med den grønne omstilling, hvilket vil blive en endnu større del af vores identitet i de kommende år. 
Munkebjerg Hotel er et dynamisk hotel med unik beliggenhed i bøgeskoven. Hotellet tilbyder to barer, adskillige konferencer-, møde- og selskabslokaler og i alt fire restauranter.

  • Lobbybaren er hotellets hyggehjørne. Her kan gæsterne være beskæftiget uden at være alene, og samtidig indtage et dejligt måltid eller en drink.
  • Panorama Restauranten tilbyder – udover velsmagende moderne bistroretter og nye klassikere – en smuk udsigt over skov og fjord.

Hvad du kan forvente af os:

  • Udvikling af dine kompetencer med udgangspunkt i det daglige arbejde.
  • At blive klogere i samskabelse med hele organisationen på rejsen med øget bæredygtighed.
  • En spændende stilling i et miljø, hvor du kan sætte dit personlige præg på gæsteoplevelsen.
  • En arbejdsplads med en respektfuld omgangstone og ”højt til loftet” ift. inputs og opgaveløsninger.
  • Gode løn- og arbejdsvilkår med pension og mange personalegoder.

Vores ønsker til dig:

Med reference til restaurantchefen bliver du medansvarlig for et team af 30 dedikerede fastansatte tjenere og afløsere. Du indgår i den daglige drift, og er med til at sikre at retningslinjer og teamspirit både mærkes og ses af gæster og personale.

Dine opgaver er alsidige og vil være:

  • Oplæring og udvikling af faste medarbejdere og reserver
  • Tilretning af vagtplaner så der er optimal bemanding hver dag
  • Sikre at alle operationelle procedurer oprettes, vedligeholdes og følges
  • Sikre overholdelse af alle hygiejne-, sundheds- og sikkerhedsregler
  • Medansvar for økonomiske mål for restauranterne inkl. lagerstyring og optimering af vareforbrug

Ansøgning:

Vi glæder os til at høre fra dig på smitchellcaselucashr@mcknight.dkrodriguez.dkmunkebjerg.dk. Ansøgning og CV skal mærkes ”Overtjener Munkebjerg”. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte restaurantchef Jill Völcker på tlf. 9310 9053, eller mail briannalongjvgrodriguez@dixon.dkmunkebjerg.dklawrence.dkbradley.dk