Pædagog i Børnehuset Pilebo, Gladsaxe Kommune
Pædagoger søges – med øje for at skabe ro og kan se værdien af at være i børnehøjde
Er du den, der kan sætte farten ned, når hverdagen suser forbi – og som kan møde børnene dér, hvor de er?
Har du blik for muligheder, fantasi nok til at male verden i flere farver, og lyst til at bidrage til et arbejdsfællesskab med både faglighed, grin og hygge?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos os er børnene altid i centrum – vi er optagede af deres levede liv og arbejder hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Vi er en rummelig arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter sammen og har plads til livsglæde og humor.
Vi prioriterer at skabe rammer for vores børn, hvor der er plads OG tid til nærværet og omsorgen imens vi leger og lærer. Vi er et lille integreret hus med to vuggestuegrupper og tre mindre børnehavegrupper. Vi arbejder med at skabe rammer der er med til at fremme nærvær, en hverdag i børnehøjde og en arbejdsplads med højt til loftet.
I dagligdagen arbejder vi med projekter, der er bygget op omkring børnenes optagethed og din pædagogiske faglighed. Vi er særligt optaget af at være kreative og tænke ud af boksen når det kommer til at skabe spændende dage for børnene og vi pakker ofte ladcykler og kører ud i naturen for at opleve lokalmiljøet.
Vi tilbyder
- En hverdag fyldt med nærvær, omsorg og plads til fordybelse
- Kollegafællesskab med faglighed og grin i lige store doser
- Muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt
- Et miljø, hvor både børn og voksne kan være i ro og fordybelse
Vi leder efter dig, der
- Kan skabe ro og tryghed – og se verden fra børnenes perspektiv
- Har fantasi og energi til at bringe leg og læring til live
- Ser potentialet i både børn og kollegaer
- Bidrager til et arbejdsmiljø med varme, humor og respekt
Kom og vær med til at gøre en forskel – én nærværende hverdag ad gangen.
Tiltrædelse
- oktober 2025 eller derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.
For yderligere oplysninger
Kontakt Børnehusleder Sisse Verner Nikolajsen på telefon 30 53 30 78.
Vi opfordrer interesserede ansøgere til at ringe og aftale en rundvisning.
Du kan læse mere om Pilebo på Børnehuset Pilebos hjemmeside
Ansøgningsfrist
20. september 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.