etjob.dk
Høje-taastrup kommune Pædagog

Pædagog i Klatretræet - Børneinstitution nær Høje-Taastrup

I Klatretræet har vi fokus på nærvær, sprog og relationer – og vi leder efter dig, der har lyst til at tage aktivt del i børnenes trivsel og udvikling. Og vil du være en del af et tæt og fagligt stærkt team, hvor vi arbejder med et positivt børnesyn, og hvor der både er plads til leg på gulvet og faglig refleksion? Så har vi måske dit næste job!

En hverdag i børnehøjde

Vi søger nye kolleger til både vuggestuen og børnehaven. Har du en særlig præference for den ene afdeling, må du meget gerne skrive det i din ansøgning – ellers finder vi sammen ud af, hvor du passer bedst.

I vuggestuen arbejder vi tæt på børnene i små grupper, med fokus på sproglig udvikling, anerkendende samspil og trygge relationer. I børnehaven arbejder vi med at styrke børnenes nysgerrighed, selvstændighed og sociale fællesskaber gennem leg, læring og strukturerede aktiviteter.

Fælles for begge afdelinger er, at vi møder børnene i deres perspektiv, ser deres initiativer og støtter deres udvikling i hverdagen. Vi er med i legen, vi er på gulvet – og vi tager altid udgangspunkt i, at børn gør det bedste, de kan.

Du får støtte, sparring og frihed

Når du starter, får du en kollega, der hjælper dig godt i gang. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi også passer godt på hinanden som kolleger. Vi har en kultur, hvor vi tager ansvar sammen – og hvor der er fleksibilitet, så dit arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.

Vi tilbyder:

  • Tæt samarbejde om vores fælles pædagogiske retning
  • Mulighed for kurser og evt. videreuddannelse
  • Et kommunalt onboardingforløb for nyansatte pædagoger
  • En arbejdsplads med 64 børn, fordelt på 2 vuggestue- og 2 børnehavegrupper – og en fast "flyver", der støtter op

Vi søger dig, der:

  • Brænder for pædagogik og tidlig udvikling
  • Har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børn og kolleger
  • Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af kerneopgaven
  • Er engageret og klar på at tage initiativ – også til din egen udvikling
  • Trives i teamsamarbejde og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuldtid med ansættelse 1. november 2025 og gerne før, hvis muligt.

Vi ligger tæt på Høje-Taastrup Station og er en del af klynge D som inkluderer fire andre institutioner i nærheden. Du kan se mere på Klatretræets hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. september 2025

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Vil du vide mere eller komme på besøg, så kontakt pædagogisk leder Tjanan Bjerre på 29 41 74 55.

Vi ser frem til at høre fra dig.