etjob.dk
Vejen kommune Pædagog

Pædagog søges til Askov-Malt Børnehave

I Askov/Malt børnehave søger vi en pædagog på 37 timer i ugen

Brænder du for at skabe inspirerende og kreative læringsmiljøer for børn?
Vi søger en engageret og erfaren pædagog, der har lyst til at være en del af et dynamisk team, hvor kreativitet, leg og læring går hånd i hånd.

Om os

Askov-Malt børnehave er normeret til 60 børn. Askov-Malt børnehave er del af dagtilbud område 1 i Vejen Kommune.

I Askov-Malt børnehave har vi 3 børnegrupper, som skal forstås på den måde, at børnene er i deres grupper om formiddagen. Derudover bliver de tilbudt aktiviteter ud fra interesse og relationer, selv om det ikke nødvendigvis er i primærgruppe eller sammen med det pædagogiske personale, der er primære. Dette gøres ved at arbejde i primærgrupper og på tværs i læringsgrupper. Vi har kendskab til alle børn, og har derfor optimale muligheder for sparring. Vi er nysgerrige og undersøgende på ‘hvorfor’ vi vælger at gøre, som vi gør. Vi udveksler tanker og ideer og hjælpes ad med at sætte skibe i søen, men ser lige så gerne, at der igangsættes projekter, som ikke alle har samme energi i.

Vi er optaget af neuropædagogik med særligt fokus på samspil, tilknytning og selvregulering med legen som omdrejningspunkt, du vil blive introduceret til denne tilgang både i dit onboardingforløb, gennem litteratur, videoer og på et introduktionskursus.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At planlægge og gennemføre kreative aktiviteter, der understøtter børns udvikling og læring
  • At skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer med fokus på æstetik, leg og nysgerrighed
  • At skabe legemiljøer hvor det pædagogiske personale et tæt på og understøttende i legen.
  • At samarbejde med kolleger, forældre og ledelse om børnenes trivsel og udvikling
  • At bidrage til den pædagogiske udvikling og refleksion i teamet

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med kreative læringsformer
  • Har lyst til at arbejde med børn i alderen 3-6 år
  • Er initiativrig, nærværende og god til at skabe relationer
  • Har interesse for fx billedkunst, musik, drama, natur eller håndværk
  • Kan arbejde struktureret og reflekteret med pædagogisk evaluering og dokumentation

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og kreativ udfoldelse
  • En engageret personalegruppe med høj faglighed og godt samarbejde
  • Mulighed for at præge og udvikle det pædagogiske arbejde
  • Løbende sparring og efteruddannelse

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, senest ansøgningsfrist er fredag den 22. august 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personale- og pædagogfagligleder Carsten Borup Paaske Jakobsen 21773306. På grund af sommerferie træffes Carsten bedst fra den 4. august 2025.