Pædagog søges til Børneinstitutionen Lindehaven
Børneinstitutionen Lindehaven i afdeling Lyngen søger en 37 timers pædagog.
Om Børneinstitutionen Lindehaven
Lindehaven er en integreret institution med cirka 100 børn fordelt på to afdelinger: Højen og Lyngen. Afdelingerne ligger på hver deres matrikel, men tæt på hinanden. Vi har fælles personalemøder, personaledage og sampasning i sommerferien.
Vi er en institution, der er inspireret af NEST-pædagogik og stadig er i gang med at implementere det. Vi har fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling, samt arbejder ud fra princippet; børn gør det bedste, de kan. Vi er en personalegruppe, der er optaget af at udvikle os sammen og med hinanden. Vi er derfor med i et projekt ”Kompetenceudvikling - alle med”, som er støttet af BUPL’s kompetencefond.
Vi søger
Vi søger en faglig stærk pædagog gerne med erfaring og med interesse og lyst til at præge dagligdagen og pædagogikken. En pædagog, der er bevidst om sit pædagogiske ståsted og ansvar og et godt overblik. Vi søger en pædagog, der ser kvaliteten i hverdagspædagogikken, ser udviklingen i de nære relationer og samtidig ser værdien i det spontane. Vi søger dig, der selvfølgelig, er nærværende og omsorgsfuld og har en anerkendende pædagogisk tilgang samt ser værdien i børns forskelligheder.
Vi søger en pædagog, der
- har mod på at være med til at videreudvikle Lyngens pædagogiske praksis.
- gerne vil bidrage med sin faglighed i vores Kompetenceprojekt.
- ser den frie leg som et centralt fundament for børns udvikling og trivsel.
- ser muligheder i vores uderum og de lege, der kan skabes der.
- ser Lindehaven som vores institution; børnenes, forældrenes og personalets.
- kan se værdien og investerer i "det tredje fælles" for børn, forældre og personale.
- har humoristisk sans og kan grine sammen med børn og voksne.
- kan arbejde inden for hele vores åbningstid fra kl. 7.00 til 17.30 undtagen fredag, hvor vi lukker kl. 16.30.
Hos os kan du forvente
- en åben personalegruppe med masser af humor og hjertevarme.
- en fagligt kompetent personalegruppe, med masser af erfaring.
- mulighed for at præge pædagogikken og bidrage med dine idéer.
- en god blanding af personale, der har været en del af huset i mange år og personale, der har været der kortere tid.
- en personalegruppe, der arbejder udviklingsorienteret, tør være uenige og ser dette som et udviklingspotentiale.
- at være en vigtig del af vores arbejdsfællesskab, hvor du som medspiller bidrager til åben dialog og udvikling af børnenes trivsel og udvikling gennem positive relationer, betydningsfulde oplevelser, nærvær, fordybelse og glæde.
- en engageret personalegruppe, der vil børnene, forældrene og hinanden.
Løn og ansættelse
Stillingen er 37 timer med ansættelse pr. den 1. oktober eller snarest muligt. Stillingen har ansøgningsfrist den 19. september. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål eller lyst til rundvisning, er du velkommen til at kontakte Sally på 24370644.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.