etjob.dk
Herning kommune Pædagog

Pædagog til Børnehave i Østbyens Børnehuse, Herning

Er du ude på noget?
Til børnehaven på Holmegården søger vi en fagligt stærk pædagog, der er ”ude på noget”, sammen med børnene.
Stillingen er på 33-37t efter eget ønske. Tiltrædelse 01.10.25 eller snarest muligt.

Østbyens Børnehuse består af i alt 5 huse på forskellige matrikler i Holtbjerg og Herningsholm området.

Til sammen rummer vi ca. 310 børn i alderen 0-6år. Vi har følgende grupper: vuggestue, børnehave og grupper til børn med specielle behov. På Holmegården her vi 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Den ledige stilling er i børnehaven, hvor vores børn er ca. 2,9-5 år.

I Østbyens Børnehuse vægter vi; høj faglighed, flere pædagoger på hver stue, en anerkendende og ansvarsfuld tilgang til mennesker. Tillid, tryghed og trivsel er vigtige parametre hvilket vi skaber sammen igennem dialog, ærlighed og fokus på de tre p´er; det professionelle, personlige og private.

Derfor søger vi en pædagog som:

  • Er ude på noget sammen med børnene, tager ansvar for, samt sætter handling herpå
  • Er fagligt funderet og ambitiøs på børnenes og egne vegne
  • Er anerkendende i din tilgang til mennesker. Du tror på, at mennesker gør det godt, når de kan. Du er nysgerrig og undersøgende på det, andre fortæller med deres handlinger – du er optaget af at få mennesker til at lykkes
  • Forstår vigtigheden af gode relationer og arbejder bevidst med at skabe og styrke dem. Forstår at alle er forskellige og derfor mødes forskelligt – alle skal mødes, ”hvor de er”
  • Kan skabe spændende, relevante og rummelige læringsmiljøer – både de fysiske og de samspilsmæssige
  • Ønsker at have ansvar for en børnegruppe og for miljøet på stuen
  • Du har lyst til at tage teten i det kollegiale samarbejde og gå forrest med det gode eksempel ligesom du gerne bidrager i forskellige mødesammenhænge
  • Du er optaget af og ser det værdifulde i såvel forældre- som det kollegiale samarbejde

Vi glæder os til at høre hvad du brænder for!

Frist
Ansøgningsfrist senest den 25. august kl. 12.00. og vi forventer at holde samtaler om eftermiddagen den 27.08.
Yderligere oplysninger

Spørgsmål omkring stillingerne kan rettes til pædagogisk leder Ditte Marie Ullits på telefon 22 23 59 50 eller på mail bopdunicolecamachosmithfrank@herning.dkibarra.dkriley.dkmeyers.dk eller til institutionsleder Pernille Dam Marcussen på telefon 50 95 62 17 eller på mail lisaramirezboppmtiffanytranlisa31@spencer-coleman.dkcastillo.dkherning.dkdavis.dk

Ansøgning skal foregå elektronisk.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og forhåndsaftalen mellem BUPL og Herning kommune. Det er en forudsætning for ansættelse, at der indhentes straffe- og børneattest.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.