etjob.dk
Hvidovre kommune Pædagog

Pædagog til Børnehuset Ærtebjerg i Hvidovre

Pædagog søges til Børnehuset Ærtebjerg i Hvidovr

Har du lyst til at være en del af en engageret, fagligt stærk og humoristisk personalegruppe, hvor samarbejde, udvikling og nærvær med børnene går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega i Børnehuset Ærtebjerg.

Din nye arbejdsplads

Børnehuset Ærtebjerg er en selvejende institution med plads til ca. 130 børn i alderen 0-6 år, beliggende i Hvidovre Kommune. Som selvstændig juridisk enhed har vi stor frihed i vores pædagogiske arbejde – det giver plads til faglig fordybelse og kreativitet.

Hos os arbejder vi funktionsopdelt, hvor rummets betydning for leg, læring og udvikling er i fokus. Vores børnehave er indrettet i forskellige værkstedsrum som fx krearum, science/konstruktion, køkkenhave/mad og bevægelsesrum. Børnene er tilknyttet faste basisgrupper med faste voksne, og i løbet af formiddagen arbejder vi i mindre værkstedsgrupper, hvor vi udforsker naturen, skaber kreativt, leger med bevægelse og meget mere.

Vi lægger vægt på en hverdag med fast struktur, hvor både leg, planlagte aktiviteter og daglige rutiner ses som værdifulde læringsmiljøer.

Vores personalegruppe er blandet i alder og køn, med en høj andel af uddannede pædagoger. Det giver et stærkt fagligt fundament, hvor vi bruger hinanden til refleksion og udvikling. Hos os er der plads til grin, nysgerrighed og et stærkt fællesskab – både blandt børn og voksne.

Vores nye pædagog kollega:

  • Har lyst til at indgå i vores funktionsopdelte pædagogik
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet
  • Ser daglige rutiner som vigtige læringsrum
  • Er nysgerrig, fagligt reflekterende og har mod på at bringe egne idéer i spil
  • Værdsætter en hverdag med struktur, men også plads til leg, glæde og spontanitet

Vi tilbyder dig:

  • En spændende hverdag med stor indflydelse på eget arbejde
  • En fagligt velfunderet og engageret personalegruppe
  • Et pædagogisk miljø, hvor der er fokus på både leg, læring og trivsel
  • En arbejdsplads med plads til smil, latter og sjov
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for børnenes udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger den til enhver tid gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i børnehaven.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse

Kontakt og ansøgning

Har du yderligere spørgsmål, eller har du lyst til at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte Leder Helle Thorsklint på tlf. 2062 3255 eller Souschef Lotte Munk Jakobsen på tlf. 2080 7160.

Ansøgning og cv samt dokumentation for uddannelse sendes til: pturnerthomassharonansogninger@aertebjergbh.dkshea.dkjones.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 26. september 2025

Om Børnehuset Ærtebjerg

Børnehuset er beliggende i distrikt vest i Hvidovre kommune.

Vi er en selvejende institution, som er tilknyttet administrationsselskabet SPIA. SPIA tager sig af mange administrative opgaver såsom løn, regnskab/bogføring osv. Det betyder, at lederen har mere tid til andre opgaver f.eks. udvikling af institutionen, personaleudvikling/supervision, deltagelse i forældresamarbejde, f.eks. deltagelse ved alle samtaler med nye forældre.

Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.børnehuset-ærtebjerg.dk, hvor du også finder en præsentationsvideo under Ledige stillinger, .