Pædagog til Børnehuset i Aarhus N
Børnehuset Herluf Trolles Gade 23, 8200 Aarhus N., tlf. 20316397 søger fra d. 1/9 - 2025 en 37 timers pædagog, da min dygtige pædagog er kommet ind på Kandidatuddannelsen, men hun bibeholder ca. 10 timer i Børnehuset ved siden af sit studie.
Vi er en 0-6 års institution med ca. 30 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn.
Stillingen er i børnehaven, men du skal også have lyst og interesse for begge aldersgrupper, da vi har en meget åben struktur.
Her sidder vi og tænker tanker - det gør vi rigtig meget.
Hvordan får vi fortalt, at vi bare er et rigtig dejligt sted med ”udsigt” til skoven og vandet og hvor alle, både store og små, får plads til at gro og udvikle sig.
Vi tilbyder:
- En flok skønne og seje ”unger”, der hele tiden er på opdagelse og suger visdom til sig.
- Et engageret og inspirerende personaleteam, hvor der bla. er fokus på arbejdsglæde, begejstring, forundring, forvandling, anerkendelse, relationer og faglig stolthed.
- Et spændende kreativt/æstetisk hus, hvor vi har kultur for at skabe tid og rum til faglige og personlige refleksioner, så vi kan være hinandens øjne, ører, hjerner og hjerter.
- En engageret forældregruppe, der har overskud til både at yde og stille krav til et godt trivsels- og læringsmiljø for deres børn.
Vi ønsker:
- At du vil dialogen, refleksionen og kan gribe verden, så både store og små bliver set, hørt og værdsat.
- At du kan formidle din pædagogiske hverdag bla. igennem praksisfortællinger.
- At du har et højt organisatorisk ”talent”, overblik og indlevelsesevne.
- At du er stabil, fleksibel, dynamisk, proaktiv, ansvarlig og kan indgå i relationer ud fra et anerkendende perspektiv.
- At du ser forældrene som aktive medspillere i deres børns hverdag.
Vi skal opleves - hvem ved, måske er det noget for dig?
Send din ansøgning inden d. 15/8 -2025.
Henvendelse til Solveig Kjærgaard
Børnehuset
Herluf Trollesgade 23
8200 Aarhus N
Tlf : 20316397
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!