etjob.dk
Kolding kommune Pædagog

Pædagog til Daginstitution Drejens i Kolding

Arbejdssted:Daginstitution Drejens

Arbejdstid:Fastansættelse i 37 timer

Ansættelsestidspunkt:Snareste muligt

Hvad kan vi tilbyde:

Vi søger ikke bare hænder. Vi søger en, der forstår legens magi.

Er du pædagog – og ved du, at det er legen, der bygger børns hjerner og hjerter og at det er det, der skal fylde dagen, så læs videre.

Vi har en drøm om leg

  • Leg er ikke pause – det er læring, udvikling og dybe relationer
  • Vi søger voksne, der forstår legens betydning, og som kan følge børns initiativer med nærvær og nysgerrighed
  • Vi leder efter den, der tør kravle i øjenhøjde og se verden fra børns perspektiv

Vi drømmer om dig, der:

  • Ser samspil i legen som grundstenen i børns sociale, sprogelige og følelsesmæssige udvikling
  • Kan skabe ro og retning uden at styre legen – men i stedet guide, støtte og være med-legende
  • Tør bruge din egen krop, fantasi og humor som en del af dagens pædagogik
  • Stiller børn de nysgerrige spørgsmål

Siger du ja til ovenstående, får du muligheden for at blive en del af vores dejlige hus med glade børn, og engagerede og positive kolleger, der leger, synger og skaber fællesskab for store og små.

Du bliver ansat som en del af hele huset. Vi flytter rundt på vores ressourcer i hele huset, så vi hele tiden udnytter dem bedst

Funktioner:

I Daginstitution Drejens forventer vi, at alle ansatte tager et fælles ansvar for, at vi hverdag lykkes med at løse vores Kerneopgave. Du vil som pædagog være tilknyttet et team, hvor samarbejdet er bundet op på teammøder med fast dagsorden. Teamet sætter rammen for opgaver og ansvarsfordelingen på teamet

  • Du vil sammen med kollegaer dele ansvaret for alle børns trivsel, dannelse, udvikling og læring; hvilket betyder, at du vil være særligt ansvarlig for en aftalt del af børnene og deres familier
  • Du vil som pædagog være ansvarlig for at være i udviklende dialog med kollegaer, at forholde dig undersøgende og nysgerrigt til især teamets, men også afdelingens og hele institutionens løsning af kerneopgaven
  • Du vil som pædagog selvstændigt skulle varetage samtaler med forældre og andre samarbejdspartnere

Kvalifikationer:

Vi forventer:

  • At du er et meget fleksibelt menneske
  • At du beskriver, hvilke felter du har særlig viden og interesse for, gerne musiske, sproglige eller motoriske kompetencer
  • At du er struktureret og kan styrke børnefællesskabet ved at sætte en tydelig ramme og kan være karavaneføre
  • At du har en anerkendende, undersøgende og reflekterende tilgang til det pædagogiske arbejde
  • At du kan tilegne dig nye metoder og arbejde systematisk
  • At du har mod til at sætte dig selv i spil i udvikling af den pædagogiske praksis
  • At du som pædagog kan formidle skriftligt og mundtligt, både i samarbejdet og i forbindelse med dokumentation af det pædagogiske arbejde
  • It-bruger. At du kan arbejde med billeder og tekst
  • Fordel, hvis du har kendskab til brugen af kompetencehjul

Hvem er vi?

En integreret institution med en børnehaveafdeling med op til 100 børn og en vuggestueafdeling normeret til 63 børn inklusiv 4 pladser til børn, der har behov for en særlig indsats. Børnene er fordelt på 3 teams i hver afdeling.

Et hus med et etableret ledelsesteam med fokus på et professionelt arbejdsfællesskab, der sammen kan skabe de bedste betingelser for børn indenfor den given ramme.

Der er i Daginstitution Drejens højt til loftet og vide rammer for udvikling af det pædagogiske arbejde og vi vægter, at vi er et hus, der i fællesskab sikre børns progressive udvikling. Derfor har vi altid fokus på det pædagogiske læringsfællesskab.

Vi tilstræber, at vi alle dagligt sætter vores viden og erfaring til rådighed for os alle og vi har en særlig kollegial rolle i at være med til at sikre og inspirere til det gode arbejdsmiljø, en tydelig kultur, det værdsættende fællesskab og en bevidste brug af en nærværende pædagogik med fokus på børnefællesskaber, børneperspektivet (se bag om adfærden), deltagelsesmuligheder, leg og læring i det pædagogiske arbejde.

Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes Fælles børne- og ungesyn, Læringsledelse og et databaseret overblik, Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, Kompetencehjul, KIDs og Legekaptajn.

Løn:Ifølge overenskomst og forhåndsaftaler indgået mellem Kolding kommune og BUPL.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:Fås ved henvendelse til: 24490894 – vi gør opmærksom på, at vores institution er lukket i uge 30. Henvendelser kan ske fra uge 31 og frem. Leder: Eva Qvist Knudsen, Souschef: Tina Kristensen eller Afdelingsleder: Yvonne Langpapp

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: D. 17.august 2025

Ansættelsessamtaler:Vi holder løbende samtaler og de afholdes i Daginstitution Drejens, Agerøvej 2, 6000 Kolding, dog senest i uge 35.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune reference, straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk