Pædagog til Frugthaven i Humlebæk - Børnehus med Fællesskabsfokus
Vil du være en del af et børnehus, hvor vi kombinerer det store fællesskab med små læringsmiljøer, som er meningsfulde for både børn og voksne? Så er Frugthaven måske dit næste pædagogiske hjem.
Hos os er børnefællesskabet omdrejningspunktet. Vi tror på en anerkendende tilgang med plads til forskelligheder og mangfoldighed, og vi møder børnene med respekt for deres perspektiv. Vi følger barnets spor og skaber læringsmiljøer, der udfordrer, udvikler og giver grobund for nysgerrighed.
Vi er placeret i Humlebæk, tæt på vand og skov, og vi nyder at bruge vores fantastiske omgivelser i hverdagen. Vi har flere forskellige legepladser og vores helt egen Lund – et grønt fristed, hvor legen og fantasien får frit løb.
Vi er en del af Børnehusene Humlebæk og deler områdeledelse med Børnehusene Kokkedal.
Vi søger en uddannet pædagog, der:
- er tydelig, fagligt velfunderet og gerne deler sine refleksioner
- bidrager med engagement og tager initiativ
- vil reflektere over børnesyn, børneperspektiver og narrativer
- har mod på at dokumentere pædagogiske processer (vi bruger AULA)
- kan inspirere kolleger og lade sig inspirere af den fælles faglighed
- brænder for bæredygtige lege- og læringsmiljøer, relationsarbejde og et godt forældresamarbejde.
Vi tilbyder:
- En stor integreret daginstitution med et nært og trygt arbejdsmiljø.
- Et pædagogisk fællesskab med plads til humor, udvikling og sparring.
- Kollegial opbakning og en kultur, hvor vi understøtter hinandens styrker.
- Naturskønne omgivelser, som vi aktivt bruger i pædagogikken.
- Fokus på både børnenes og de voksnes trivsel og udvikling.
- En områdeinstitution med fælles ambitioner og gode muligheder for efteruddannelse.
Hos os i Frugthaven får du mulighed for at gøre en forskel – hver dag.
Tiltrædelse pr. 1. septeber, men vi venter ikke med at byde den rette velkommen, så søg allerede nu!
Ring til daglig leder Carol KF. Lee Bay på 40 14 64 69 eller skriv til cklbvrandolphstephaniewilsonbenjamin57@hunter.dklopez-grant.dkfredensborg.dkmills.dk for at høre mere om den ledige stilling eller aftale en rundvisning.
Børnehusene Humlebæk ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.