Pædagog til Holstedgaard Botilbud - Socialpædagogisk Stilling
Vi har brug for dig, der gennem tillidsfulde relationer kan begejstre, inddrage, motivere og samarbejde med vores beboere, så de oplever medbestemmelse i et trygt, sikkert og hjemligt miljø – Vores botilbud er frem for alt beboernes hjem og det er vores opgave at støtte dem til det liv de ønsker med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger.
Vi er i gang med at implementere og forankre KRAP, som er en ressourcefokuseret anerkendende praksis, hvor der fokuseres på at fremme beboernes ressourcer og styrker, herunder beboernes behov, ønsker og drømme.
På Holstedgaard har vi 69 pladser fordelt på 5 teams, vi tilbyder midlertidigt eller længerevarende ophold til personer over 18 år ud fra servicelovens §107 og §108. Målgruppen er borgere med et bredt spekter af psykiatriske lidelser, hertil komplekse somatiske udfordringer.
Vi forventer at du:
- har en relevant pædagogisk uddannelse med erfaring og kendskab til det socialpædagogiske område, gerne med erfaring fra psykiatrien.
- er teoretisk og metodisk velfunderet og kan formulere dette på skrift og i tale
- har erfaring med dokumentation; herunder opfølgning af mål og delmål
- kan holde overblik, udvise ansvarlighed, er loyal og fleksibel
- kan arbejde struktureret, selvstændigt og i mindre teams, hvor kollegial feedback og fælles refleksion vægtes højt
- er initiativrig og har lyst til at udvikle vores botilbud i fællesskabet
- har mod og lyst til at arbejde i et udviklende læringsmiljø, hvor det er tilladt at være nysgerrig og undrende på egen og andres praksis
Vi kan tilbyde:
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for det socialpædagogiske samt sundhedsfaglige arbejde.
- Fokus på faglighed og udvikling.
- En skøn samling af beboere, som altid byder på gode udfordringer og godt samvær.
- En personalekultur og hverdag præget af en uformel omgangstone, hvor der også er plads til humor og grin.
- Et teamsamarbejde under udvikling og med høj grad af indflydelse og medansvar.
- Gode fysiske og psykiske rammer - med fokus på trivsel og fællesskab.
- Supervision.
- Sundhedsforsikring.
Hvis du vil vide mere:
Er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Christina Skovly Odèr eller på tlf. 28 34 16 33, eller Helle hartvig på 21440953.
Vil du være en del af en faglig engageret og reflekterende personalegruppe, hvor vi spiller hinanden gode og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, så send din ansøgning og CV til: stevenmillercsokochmichealmoralesjonathon@holstedgaard.dkchambers-kane.dkbeck.dk
Stillingen er på 25-37 timer.
Vi afholder samtaler løbende.
Straffeattest:
Stillingen er omfattet af loven om pligt til at indhente straffeattest. Ansættelsen kan først påbegyndes, når attesten er indhentet.
Kørekort:
Ikke et krav, men en fordel.
Hvis denne stilling er noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Hører du ikke fra os, er stillingen gået til anden side. Vi håndterer og sletter alle dine data i overensstemmelse med GDPR.