Pædagog til Hvinningdalskolen - Fritids- og Klasseassistent
Stillingen er som udgangspunkt en fast stilling på 33 timer pr. uge, og ansættelsen forventes at træde i kraft 1. oktober 2025 eller efter aftale tidligere.
Stillingen er i det kommende skoleår i vores fritidsafdeling for primært de yngste og som klassepædagog i en af vores 1. klasser.
Du skal tage imod børnene med åbne arme, når de kommer fra skole. Du skal være med til at skabe en varm og hjemlig atmosfære i fritidsdelen, hvor fællesskab og anerkendelse er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde. Størstedelen af arbejdet er om eftermiddagen i fritidsdelen.
I skoletiden indgår du i et tæt samarbejde med et lærerteam om relevante opgaver.
Skolen har et motto, der lyder ”Vi vil lære og være – vi vil turde og kunne”. Det forventes vores nye pædagog også at tage til sig i sin praksis.
Vi forventer, at du:
- er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang for målgruppen
- kan tage ansvar, sætte grænser og være ”voksen”
- har overblik og kan skabe struktur i dit arbejde
- er stabil og robust
- kan samarbejde og kommunikere med forældre og kolleger - både i skrift og tale
- kan samarbejde i teams bestående af både lærere og pædagoger
Vi vægter teamsamarbejde højt, og vi ser både årgangsteams og faglige fællesskaber som afgørende elementer af, at vi lykkes med at lave den bedst mulige skole for alle vores elever.
Har du særlige interesser eller kompetenceområder, så hører vi meget gerne om dem, og vi er åbne for at inddrage dem i vores pædagogiske arbejde.
Hvinningdalskolen er en skole på to matrikler med en almenafdeling fra 0. – 9. klasse og et inklusionscenter med 45 elever på Trivselscenter Ulvedal. I alt er her cirka 600 elever og 80 medarbejdere.
Vi er en udviklingsorienteret skole, som i en involverende proces for nylig har udarbejdet et nyt værdigrundlag, som vi er i gang med at implementere, og som kan ses på skolens hjemmeside.
I Silkeborg Kommune er vi optaget af alle børns læring og trivsel og skolernes udvikling i relation hertil. Det uddybes på alleskalmedsilkeborg.dk.
Sammen med en aktiv skolebestyrelse arbejder medarbejdere og ledelse til stadighed for at skabe en skole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.
Du kan læse mere om skolen på skolens hjemmeside: https://hvinningdalskolen.aula.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Keld Vestergaard på tlf. 2965 5248 eller pædagogisk leder for indskolingen Hanne Pedersen på tlf. 2750 5790.
**Ansøgningsfrist torsdag 14. august 2025.* Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 20. august 2025*.*
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på ***Ansøg.Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.