etjob.dk
Aarhus kommune Pædagog

Pædagog til Inklusion i Lystruplund, Aarhus

I Børnehaven Lystruplund søger vi to fastansatte pædagoger på 37 timer pr. 1 december 2025 eller snarest derefter til vores inklusionsafdeling. Her får du et arbejde, hvor ingen dage er ens – og hvor du gør en helt afgørende forskel for børn, der har brug for netop dig.

Hvem er vi?

Lystruplund er ikke en helt almindelig børnehave. Vi er en særlig institution i Aarhus Kommune med 40 børn, hvoraf 10 pladser er forbeholdt børn med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem almen- og specialområdet, og netop dér finder du os: i det levende fællesskab, hvor alle børn hører til.

Hos os er det vigtigt, at opgaven altid følger barnet. Du vil have din base i inklusionsgruppen, men du bliver en del af hele huset og kommer til at samarbejde på tværs af grupper, børn og kolleger.

Dit arbejde hos os

• Du skaber rammer, hvor struktur og forudsigelighed går hånd i hånd med børns initiativer og nysgerrighed.
• Du arbejder tæt sammen med kolleger, terapeuter og forældre om at skabe udviklingsmuligheder for hvert enkelt barn.
• Du indgår i et hus, hvor vi møder børn i øjenhøjde, er aktive deltagere i leg og har blik for de små – men vigtige – skridt i børns udvikling.
• Du bidrager til en kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor glæde, respekt og fællesskab er grundlæggende værdier.

Hvad vi tilbyder dig

• En hverdag fyldt med mening og nærvær, hvor du får kendskab til hvert enkelt barn.
• Et fagligt miljø med specialpædagogisk viden og tæt samarbejde med ergo-, fysio- og musikterapeuter.
• Mulighed for at udvikle dig inden for almen- og specialpædagogik, inklusion og neuropsykologisk udviklingsleg.
• Kollegial sparring, supervision og et arbejdsmiljø, hvor vi deler erfaringer og lærer af hinanden – og med hinanden.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:
• er uddannet pædagog og kan omsætte din faglighed til praksis.
• er tålmodig, ser små fremskridt som store sejre og brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
• har lyst til at arbejde struktureret, men samtidig kreativt og legende.
• møder børn med nysgerrighed og engagement – og er en stærk holdspiller i et tværfagligt hus.

Har du erfaring fra specialområdet, er det et plus – men ikke et krav. Vi sørger for, at du bliver klædt på til opgaven.

Derfor skal du vælge Lystruplund

Hvis du ønsker et pædagogjob, der rækker ud over det almindelige, hvor du virkelig gør en forskel, og hvor hverdagen er fyldt med leg, nærvær og samarbejde på tværs – så er Lystruplund det rette sted for dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Ring til pædagogisk leder Betina H. Thomsen på tlf. 23 38 11 28 (kl. 9-15) – og aftal en rundvisning, inden du sender din ansøgning

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Vi afholder samtaler løbende.

Om os
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10. afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn.

Du kan læse mere om Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!