Pædagog til Klub Kildegården i Roskilde
Er du til faglighed og samarbejde? Så læs med her!
Vi søger en pædagog med gode samarbejdsevner til vores klub i midtbyen. En pædagog, der kan indgå i en fagligt stærk personalegruppe, og som kan være med til at skabe gode rammer og aktiviteter for vores medlemmer. Vi arbejder med relations dannelse, inkluderende fællesskaber, og vi er bevidste om vores opgave som tydelige rollemodeller. Vi forventer, at du kan reflektere over egen såvel som klubbens praksis og kan deltage i klubbens fortsatte udvikling med input og handlekraft. Det er afgørende, at du kan se muligheder fremfor begrænsninger og bidrage til at kunne indgå i denne proces.
Hos os er du ansat til to indsatser; samarbejde og faglighed, og det er ikke muligt at stemple ud af nogen af de dele. Vi søger derfor en energisk pædagog, som kan tage initiativ til og indgå i sportsaktiviteter, og som formår at motivere børn og unge til deltagelse i fysiske aktiviteter.
Vi forventer, at du:
- Tager medansvar for stemning, opgaver, møder, konflikter og forskelligheder.
- Er god til at danne relationer samt være en nærværende voksen i aktiviteterne
- Kan arbejde selvstændigt
- Er en god teamplayer og kan indgå i flere faglige arenaer.
- Er villig til at tage kommunens svømmeprøve.
- Har 1-2 faste aftenvagter om ugen i klub ung/aftenklub.
- Deltager i ture, kolonier og aftenarrangementer uden for normal arbejdstid.
Vi tilbyder:
En god arbejdsplads med masser af humor og højt til loftet. Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager fælles ansvar og hjælper hinanden. En klub, som er godt forankret i lokalmiljøet. En klub, der tager faglig udvikling alvorligt. Kildegården er en stor klubafdeling med mange medlemmer og mange aktiviteter. Vi har adgang til store udeområde og flere idrætssale, og vi har derfor brug for en pædagog, der kan igangsætte og vedligeholde de mange muligheder for aktiviteter gennem hele året.
Vi samarbejder med de lokale skoler, og der kan blive skoletimer i stillingen.
Vi opfordrer, at du besøger klubben, inden du søger stillingen.
Ansøgningsfrist d 1. september 2025. kl. 12.00.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37 og vil vare ca. 30. minutter. De ansøgere, der går videre til 2. samtale vil vi bede om, at udfylde en Insight test. Testen vil blive lavet af Insights Danmark af en ekstern aktør. Resultatet af testen vi vil bruge som afsæt til 2. Ansættelsessamtaler, som afholdes i uge 39.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med BUPL. Roskilde kommune indhenter straffe- og børneattest samt referencer.
Ønsker du at høre mere om stillingen eller aftale et besøg, kan du kontakte klubleder Arne Hansen på tlf. 21428960 eller mail: bethany02patricianewmanjanet79arneh@palmer.dkdavis.dkroskilde.dksmith.dk eller pædagogisk leder Lisbeth Nissen Sørensen tlf. 21251066 eller mail: emily11amandadunnlisbethns@roskilde.dkkaufman.dkharvey.dkguerra.dk
Flere oplysninger om klub Roskilde Vest kan findes på: Klub Vest - Klubberne i Roskilde Kommune