Pædagog til Kraghaven - Støtte & Vejledning Guldborgsund
Er du begejstret for at arbejde med børn og unge, der har særlige behov? Vil du være med til at skabe en meningsfuld og aktiv fritid for børn og unge imens de er i aflastning? Så har du mulighed for at blive en del af Kraghaven.
Kraghaven søger hurtigst muligt en kvalificeret pædagog der kan møde ind på hverdage og i ulige weekender, da en af vores pædagoger har søgt nye udfordringer.
Kraghaven er et socialpædagogisk aflastningstilbud, hvor børn og unge oplever en aktiv- og meningsfuld fritid i de rette rammer sammen med ligestillede jævnaldrende.
Kraghaven er en del af Støtte & Vejledning i Guldborgsund Kommune, og vi arbejder ud fra vores fælles kerneopgave ” at styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse, og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”.
Kraghaven har åbent alle ugens dage. Arbejdstiderne ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.15. Du skal være robust, da vi i weekender arbejder op til 12 timer ad gangen.
Der er p.t. 31 børn indmeldt i Kraghaven i alderen 2-16 år, og der kommer flere til i løbet af de næste måneder. Kraghaven må have børn og unge op til 18 år, som er visiteret til Kraghaven, hvis de har funktionsnedsættelser.
Børnenes og de unges funktionsnedsættelser viser sig på forskellige måder. Vi har børn i kørestole, børn med kognitiv funktionsnedsættelse, og børn og unge med forskellige diagnoser samt diverse syndromer. Det er altså en bred målgruppe vi har, men alle har brug for voksne omkring dem som vil støtte og guide dem til at blive den bedste udgave af dem selv. Vi tilbyder en meningsfuld fritid alt imens vi sørger for, at der bliver skabt den ro der er behov for, så hverdagen hænger sammen. Der er max 15 børn og unge ad gangen.
Hvem er du:
- Du har ikke et problem med personlig pleje (bleskift, hjælpe ved bad, toiletbesøg mm.)
- Du har en positiv indstilling og god humor
- Du er reflekterende over egen praksis
- Du kan arbejde struktureret og er grænsesættende
- Du er omstillingsparat, kan aflæse børnene og de unges behov
- Du er indstillet på kompetenceudvikling
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer med positiv omgangstone
- En fantastisk og alsidig børnegruppe
- Et godt arbejdsmiljø hvor der er god mulighed for sparring og vidensdeling
- Et job hvor du bliver udfordret
- Et job hvor du kan gøre en forskel
I forlængelse af Guldborgsund Kommunes kerneopgave har vi en strategi ”Vi er fælles”, som skal understøtte kerneopgaven. ”Vi er fælles” skal skabe trivsel og finde de bedste løsninger for vores medborger. Vi er drevet af dialog. For når vi kender hinanden, skaber vi de bedste løsninger.
Du kan læse mere på dette link: Vi er fælles
Ansættelsesvilkår:Efter gld. overenskomst.
Mere information: Afdelingsleder Kraghaven, Anne Dorthe Hansen, tlf. 2518 0904 eller Teamkoordinator Michelle Pedersen tlf. 25 18 22 59
https://www.guldborgsund.dk/borger/handicap-psykiatri-og-misbrug/stoette-vejledning-guldborgsund - Vælg Kraghaven
Ansøgningsfrist: mandag den 8. sept. 2025
Ansættelsessamtale: forventes tirsdag den 16. sept. 2025