etjob.dk
Middelfart kommune Socialpædagog

Pædagog til Miljøterapeutisk Børne- og Ungehjem på Damkjærgård

Vil du være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor miljøterapi, relationer og børns udvikling er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega på Damkjærgård – en del af CESA – Center for Socialt Arbejde.

Om Damkjærgård
Damkjærgård er et børne- og ungehjem beliggende i rolige, naturnære omgivelser i Harndrup, på Fyn. Vi har plads til 11 børn og unge i alderen 6 til 25 år og er godkendt til både § 43- og § 107-forløb. Hos os er adfærd og udfordringer ikke en barriere for at opleve omsorg, nærvær og støtte. Tværtimod møder vi den enkelte med forståelse og tydelighed – og skaber rammer, hvor udvikling kan ske i trygge fællesskaber og med pædagogisk retning.

Vi arbejder ud fra et miljøterapeutisk fundament, med en målgruppe der rummer blandt andet traumer, omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser og social udsathed. På vores store landejendom er der plads til aktiviteter, hvor man godt må løbe stærkt og råbe lidt højt. Vi har bålplads, trampolin og heste, får, kvæg og katte – som indgår naturligt i vores pædagogiske hverdag.

Vi tilbyder dig

  • Skønne børn og unge med gode muligheder for udviklende aktiviteter
  • En fast stilling på 37 timer med vagter dag, aften, nat og hver 2. weekend.
  • Et stærkt og erfarent kollegaskab, der vægter samarbejde og trivsel.
  • En nærværende ledelse, som prioriterer arbejdsglæde og sparring.
  • Et fagligt miljø med løbende supervision, behandlingskonferencer og intern efteruddannelse.
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (SL) med mulighed for individuel forhandling.

Vi har en fleksibel og hjælpsom personalekultur, hvor vi både tilgodeser individuelle behov og løfter i flok ved akutte situationer.

Dine opgaver

  • Være nærværende og aktivt deltagende i børnenes og de unges hverdag.
  • Tage ansvar for daglig drift, pædagogisk praksis og behandlingsarbejde.
  • Varetage kontaktpædagogfunktion og udarbejde mål og delmål.
  • Udarbejde statusskrivelser (ICS) og føre daglig dokumentation i SOFUS.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med forældre, netværk og myndigheder.
  • Bidrage til refleksion, faglige drøftelser og løbende metodeudvikling

Vi søger dig, der...

…har det faglige fundament og den personlige robusthed, der kræves i et intensivt socialpædagogisk miljø.

Du skal:

  • Være uddannet pædagog eller anden relevant socialfaglig uddannelse
  • Have kørekort.
  • Kunne arbejde i skiftende vagter (inkl. døgnvagter og weekend).

Du må gerne:

  • Have erfaring med anbragte børn og unge – men det er ikke et krav.
  • Kende til miljøterapi, herunder spejling og jeg-støtte.
  • Have videreuddannelse eller kurser inden for området.

Du er:

  • Tryg i dig selv, autentisk og god til at skabe relationer – også til børn og unge med svære livsvilkår.
  • Nysgerrig på børns følelsesmæssige reaktioner og adfærd.
  • I stand til at rumme modstand og projektioner fra både børn og forældre.
  • Beslutningsdygtig og rolig under pres – men også loyal, ærlig og deltagende i faglige fora.

Om CESA – Center for Socialt ArbejdeCESA er en non-profit, socialfaglig organisation, der leverer indsatser til børn, unge og familier i udsatte positioner. Vi eksisterer for at skabe muligheder og varige forandringer i livet for dem, vi hjælper. Vores eksistensberettigelse bygger på en grundlæggende tro på, at alle mennesker – uanset udgangspunkt – kan opleve trivsel og udvikling i trygge rammer og relationer. Vi arbejder for at aflaste, understøtte og styrke – ikke bare individer, men hele netværk. Vi skaber skræddersyede, helhedsorienterede løsninger med kort responstid og høj socialfaglig kvalitet. Vores arbejde bygger på dokumenteret viden og evidensbaserede metoder. Vi gør det, der virker – og ændrer det, der ikke gør.

Det praktiske

Arbejdssted: Damkjærgård, Berlin 17, 5463 Harndrup Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. oktober Ansøgningsfrist: 25. august 2025 kl. 8.00 Samtaler afholdes: 27. august 2025 Ansøgning sendes til: posthwilkinsontonyapham@marquez-santana.dkparker.dkcesa.dk

Har du spørgsmål?
Kontakt afdelingsleder Trine Fisker på 23 83 34 70 eller centerchef Kristian Viskum på 21 83 47 91 i hverdage kl. 9–15, eller på mail williamsrusselldavid29kvphoffman@navarro.dkbright.dkhardy.dkcesa.dk.
Læs mere om os på www.cesa.dk

Der indhentes børne- og straffeattest samt reference inden ansættelse.