etjob.dk
Rødovre kommune Pædagog

Pædagog til SFO1 ved Tinderhøj Skole, Rødovre

Om jobbet

Brænder du for arbejdet med de yngste skolebørn og vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende overgang fra børnehave til skole?

Tinderhøj SFO søger en dygtig og engageret pædagog til børnehaveklasserne med tilknytning til SFO1. Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart 1. november 2025.

Om os
Tinderhøj SFO er en del af Tinderhøj Skole – en grøn og projektorienteret skole, hvor vi arbejder med børnene i helheder og på tværs af fagligheder. SFO’en er opdelt i SFO1 og SFO2 og rummer samlet ca. 300 børn. Den ledige stilling er tilknyttet SFO1, og du vil også have timer i skolen – primært i børnehaveklasserne.
Vi har et tæt og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, og vi vægter teamsamarbejde, faglighed og medinddragelse højt. Du bliver en del af et engageret personale, en aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse, der ønsker at bidrage.

Din profil
Vi søger en pædagog, der:

  • er uddannet pædagog med erfaring fra lignende stilling
  • har kendskab til førskolearbejde og overgangen fra børnehave til skole
  • er robust, tydelig og omsorgsfuld i sin kommunikation
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb
  • har lyst til at tage lederskab i klasserummet i samarbejde med børnehaveklasselederen
  • deltager aktivt i samarbejdet med både lærere og pædagoger – og kan arbejde selvstændigt
  • har mod på at samarbejde med forældre – også når dialogen er svær
  • er initiativrig og bidrager til SFO’ens læringsmiljøer
  • har interesse for natur og udeliv – vi laver fx bål hver uge!
  • er klar på aftenmøder og pædagogiske weekender

Derfor skal du vælge os
Hos os får du:

  • et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret kommune
  • en skole og SFO med et fagligt stærkt og humoristisk personale
  • spændende pædagogiske udfordringer og mulighed for kompetenceudvikling
  • stor indflydelse på både egne opgaver og skolens samlede udvikling
  • en SFO fyldt med varme, nærvær og frihed under ansvar
  • engagerede og ressourcestærke forældre, der stiller krav og bidrager positivt

Vi har et højt fagligt niveau og stor arbejdsglæde – og vi håber, du vil være med!

Løn og ansættelse
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Læs mere på www.rk.dk og Tinderhøj Skole på Aula.
Du er også velkommen til at kontakte:

  • Afd. leder Chanette Bruun Sørensen på 26 22 27 52
  • SFO-leder Thomas Møller Jensen på 30 76 82 85

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag senest 29. september 2025.
Klik på knappen Søg stillingen for at sende din ansøgning.
Vi afholder løbende samtaler.

*Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.*