Pædagog til Specialbørnehaven Løvetand - Kolding Kommune
Specialbørnehaven Løvetand søger en uddannet pædagog.
Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer og til besættelse 1.december 2025.
Organisationen Løvetand består af en almen børnehave efter Dagtilbudsloven og en specialbørnehave efter Barnets Lov § 83. Løvetand ligger på to matrikler – den ledige stilling er i afdeling Mælkebøtten på W.Kiørboesvej. Flere af børnene kan have udfordringen inden for autismespektret, foruden generelle funktions og indlæringsmæssige udfordringer og forsinkelser.
Der er fire pædagoger og en pædagogstuderende tilknyttet stuen og samarbejdet med nabostuen er tæt og bygger på team organisering.
Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til du byder ind og er en tydelig kollega. Samtidig forventer vi, at du starter op med en nysgerrighed på vores kultur og værdier, så du er bekendt med hvad du taler ind i.
Pædagogisk læner vi os op af KRAP, GROW, Neuropædagogik – altså en forståelse for at børn altid gør det bedste de kan. Børnene skal mødes i øjenhøjde og omdrejningspunktet for vores arbejde er børnenes trivsel og udvikling.
Menneskesynet der ligger bag pædagogikken gælder for alle mennesker i vores organisation: børn, medarbejdere, forældre, gæster og ledere.
Det er en værdi at atmosfæren og kulturen bærer bræg af venlighed og imødekommenhed overfor alle – at her er rart at være.
Konkrete pædagogiske opgaver – ud over at være den synlige og nærværende voksne i dagligdagen – er at deltage i møder, herunder med forældrene, samt udarbejdelse af skrifteligt udviklingsmateriale.
Det er ikke et krav du har erfaring inden for området. Du skal blot have nysgerrighed og interessen – og gå på modet. Og så skal du være dedikeret til pædagogisk faglighed.
Hvis du vil have vores stilllingsprofil for pædagoger tilsendt, så send os en mail.
Læse mere om os på sloevetand.aula.dk. Eller kontakt leder Antoinette Nybo Kjeldsen på 30168694 eller mail shernandezanybsmithshelbyilong@kolding.dkcastro-shaw.dklee.dk .
Souschef Pia Bertelsen 30168695. Pibevillacalebvillarrealchristopher@gilmore.dkkolding.dkgraham.dkgill-mccormick.dk **Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: fredag d. 24. oktober
Ansættelsessamtaler: fredag d. 31.oktober**
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk