etjob.dk
Randers kommune Socialpædagog

Pædagog til Specialiseret Botilbud - Gårdene, Randers

Har du lyst til et job, hvor din faglighed virkelig gør en forskel?

Kan du se dig selv som en del af et højt specialiseret tilbud, hvor både udvikling, nærvær og relationer er i centrum?

På Gårdene i Randers søger vi nu en fuldtids pædagog til skiftende dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden eller tredje weekend.

Dette er jobbet for dig, der brænder for det specialiserede område, og som ønsker at arbejde med voksne borgere med udviklingshandicap og komplekse problemstillinger – i et miljø, hvor både faglighed og arbejdsglæde prioriteres højt

Om Gårdene

Gårdene er et socialpædagogisk botilbud under Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Vi har plads til 18 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap, ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser, misbrug eller domsanbringelser.

Vores mission er at skabe indsatser, der kan være trædesten i borgernes liv mod øget selvstændighed. Det kræver en høj grad af faglighed, struktur og vedholdenhed – men også masser af nærvær, humor og varme i hverdagen.

Hos os er det vigtigt, at der både er plads til individuelle ønsker og til et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på den fælles kerneopgave: at give borgerne de bedste muligheder for udvikling og trivsel.

Din rolle som pædagog

Som pædagog på Gårdene bliver du en central del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og omsorgsmedhjælpere. Sammen med dine kollegaer får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker for livet.

I praksis betyder det, at du:

  • Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteter
  • Planlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, kreativt værksted, madlavning, gåture, behandlingstilbud og NADA
  • Dokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaer
  • Arbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme
  • Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed – også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udad reagerende adfærd

Hverdagen på Gårdene er sjældent ens. Den kan være både udfordrende og krævende, men først og fremmest er den fuld af liv, relationer og små øjeblikke, hvor du mærker, at din indsats gør en reel forskel.

Hvem er du?

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring fra det specialiserede socialområde og voksne borgere med udviklingshandicap, samt udfordrende adfærd
  • Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgang
  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationer
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede – fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatser
  • Har gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentation
  • Bidrager med stabilitet, engagement og et positivt sind – også når det går stærkt

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi ønsker at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan udvikle sig. Som ny pædagog på Gårdene får du derfor:

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behov
  • Et specialdesignet uddannelsesforløb – SUAs fagpilot – som giver dig solide redskaber til arbejdet i en højt specialiseret praksis
  • Løbende faglig sparring, supervision og teammøder
  • Mulighed for deltagelse i årlige temadage og -uger med fokus på faglig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt – og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskab
  • Vi er i gang med implementeringen af LA2u – en metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmning
  • Deltagelse i implementeringen af LA2u, som styrker vores fælles faglige ståsted og giver nye metoder til at forebygge konflikter, skabe tryghed og inddrage borgerens indefra-perspektiv

Kort sagt: Et job med faglige udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at være en del af et sted, hvor indsatsen virkelig gør en forskel for andre mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt i skiftende dag- og aftenvagter samt hver anden eller tredje weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante organisation. Stillingen er omfattet af Ny Løn, og der er mulighed for kvalifikationstillæg. Arbejdsgiver betaler pension.

Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.

Er du nysgerrig?

Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Hededal Lentz på telefon 40 13 33 83.

Du kan også læse mere om Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk.

Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.