Pædagog til Specialpædagogisk Tilbud - Sakskøbing Skole
Om stillingen
Vi søger en engageret og relationsstærk pædagog til vores specialpædagogiske tilbud Basen på Sakskøbing Skole. Basen er et specialiseret læringsmiljø for elever, der har brug for særlig støtte og struktur for at lykkes fagligt og socialt.
Stillingen er fast på 32-37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. november2025 eller efter aftale. Timetallet afklares med ansøgeren.
Sakskøbing Skoles værdier
På Sakskøbing Skole arbejder vi med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunes fællesskabsstrategi, fordi vi tror på, at fællesskabet er rammen for den enkelte elevs dannelse og udvikling – også når det kræver en særlig indsats. Specialafdelingen, herunder Basen, er en vigtig del af dette fællesskab, hvor vi skaber muligheder for, at så mange elever som muligt kan være en del af skolens liv.
Vi er en skole præget af professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler praksis i fællesskab, og hvor lyst til læring og motivation er i centrum.
Om Basen
Basen er en del af Sakskøbing Skoles specialafdeling og er et specialpædagogisk tilbud for elever på 7.-9. klassetrin, der har behov for et særligt tilrettelagt læringsmiljø med høj grad af struktur, forudsigelighed og voksenstøtte. Eleverne har som udgangspunkt en PPV, og flere har en diagnose inden for autismespekteret. Vi arbejder i tæt samspil med almenområdet for at skabe deltagelsesmuligheder for så mange elever som muligt.
Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere og støttepersoner. Undervisningen planlægges med afsæt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger. Nogle elever deltager i undervisningen i deres stamklasse, når det giver mening, og altid i samarbejde med almenområdet.
Vi arbejder med tydelige rammer, realistiske forventninger og en tro på, at alle elever kan udvikle sig. Vi møder eleverne med tillid, tydelig retning og forventninger, fordi vi ved, at det styrker både faglige og personlige kompetencer. Vi støtter dem i at håndtere det, der er svært, uden at det bliver en barriere for deres udvikling og læring.
For nogle elever er det et mål at kunne deltage i afgangsprøver efter 9. klasse, mens der for andre tilrettelægges praktikforløb eller alternative forløb der giver mening for den enkelte.
https://sakskoebing.aula.dk/beskrivelse-af-basen
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med eller interesse for specialpædagogik
- Er tydelig, varm og har et stærkt relationsarbejde
- Kan samarbejde tæt i et lille team og bidrage med faglig sparring
- Tør sætte krav, vise tillid og se potentialet i elever, også når det er svært
- Har lyst til at være en del af et udviklingsorienteret læringsfællesskab
Vi tilbyder
- Et stærkt og engageret tværfagligt team, der arbejder som et professionelt læringsfællesskab med fokus på faglig sparring og fælles retning.
- En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og stærk kollegial støtte, hvor vi hjælper hinanden med at finde løsninger i komplekse situationer.
- En skole med tydelige værdier og fokus på fællesskab, trivsel og læring
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling, kurser og faglig opkvalificering.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi tror på elevernes udviklingsmuligheder og insisterer på at skabe rammer, der giver dem mulighed for at lykkes.
Kontakt
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen på Sakskøbing Skole, kan du kontakte os:
Afdelingsleder Mette Bille: 2518 1968
Skoleleder Simon Leinum: 2518 1945
Varighed
Fast stilling
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send en ansøgning senest mandag den 8. september 2025.
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt den 11. september fra kl. 15.00