etjob.dk
Aarhus kommune Pædagog

Pædagog til Stillerum - Solbjergskolen SFO

Vi søger en snarest en pædagog, som kan skabe den helt rigtige ramme omkring vores stillerum. Vi kalder lokalet for ”Forundringshulen”, fordi det skal være mere og anderledes end bare et rum med dæmpede stemmer. Du skal være med til at skabe og udvikle et miljø, som tilgodeser de børn, der i løbet af skoledagen (primært SFO) har behov for at trække sig tilbage og lade op i fredelige omgivelser. I lokalet foregår der udelukkende aktiviteter, som kan afvikles i en rolig ramme. Der skal være fokus på både ro og forundring – enten sammen med den voksne eller i egen fordybelse. Hulen er for børn fra begge vores afdelinger og vil være bemandet det meste af eftermiddagen – afhængig af ansættelsesgrad. Søger du en fuldtidsstilling, kan der være nogle opgaver, hvor du i undervisningstiden skal deltage i aktiviteter i klassen i samarbejde med klasseteamet.

Der er tale om en stilling på mellem 25 til 37 t/u.

Vores SFO er delt op afdelingsmæssigt, så 0. og 1. klasse børnene er tilknyttet det område, vi kalder Alfa, mens 2. og 3. klasserne er i Omega. Der går samlet set godt 400 børn i SFO.

Vi søger en pædagog, som:

  • Kan være med til at skabe en kreativ i indretning af lokalet
  • Udviser nærvær og kan skabe ro og hygge i en fredelig ramme
  • Arbejder ud fra et ressourcesyn og ser det enkelte barns potentiale
  • Kan håndtere børn med forskellige kompetencer og udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt men som er tilknyttet vores ressourceteam
  • Er med til at fremme den pædagogiske udvikling i indskolingen på Solbjergskolen
  • Prioriterer faglighed – og sætter pris på et godt grin blandt kolleger

Du kan forvente:

  • En levende og lokal forankret skole
  • En mangfoldig personalegruppe, der består af mænd og kvinder i ”alle” aldre
  • En personalegruppe, som prioriterer trivsel på arbejdspladsen
  • Ledelse tæt på med høj grad af tillid til den enkelte
  • Et godt samarbejdsklima på hele skolen

Ansøgningsfrist: 11. august

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fritidspædagogisk leder Jacob Zacho-Broe uge 27 (2496 4262) eller SFO-leder Berthe Ørndrup fra og med uge 30 (3052 2534).

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!