etjob.dk
Assens kommune Pædagog

Pædagog til Vuggestue i Børnehuset Haarby

Har du en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling og dannelse? Vil du være med til at sætte dit præg på hverdagen i huset, skabe stjernestunder og forme fremtiden for vores børn? Så kom og bliv en del af vores engagerede personalegruppe, hvor vi hver dag gør os umage for i fællesskab at skabe en tryg barndom med nærvær, læring, udfordringer og masser af leg!

I Børnehuset Haarby søger vi fra 1. oktober en pædagog på 37 timer til vores fantastiske vuggestueteam.

Vores hus er fuld af liv og engagement, og du bliver en del af et stærkt hold, hvor fagligheden er omdrejningspunktet og skaber rammerne for unikke lege- og læringsoplevelser for vores børn.

Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores dedikerede team, hvor vi sammen skaber en fantastisk hverdag for vores børn i Haarby.

Hvem er vi Børnehuset Haarby er en del af Dagtilbuddene i Haarby – Glamsbjergområdet, som består af dagplejen i Haarby – Glamsbjerg og Børnehaven Uglebo i Glamsbjerg.

Vi vil kendes på at favne alle i inkluderende fællesskaber og legemiljøer. Vi har inspirerende miljøer ude og inde, som indbyder til at udforske, fordybe sig og gå på opdagelse. Vi har mod på forandringer, vægter fagligheden højt, og arbejder for at sikre en høj kvalitet for alle børn.

Børnehuset Haarby er et mangfoldigt integreret dagtilbud med 2 vuggestuebaser og 4 børnehavebaser, der er 23 faste medarbejdere tilknyttet. I vuggestuen er børnene blandet aldersmæssigt på de 2 baser.

Vi arbejder i små og store fællesskaber – vi inspirerer hinanden, griber hinandens idéer og videreudvikler i fællesskab. Tanker og erfaringer deles og er med til at skabe udvikling og et tæt sammenhold.

Det pædagogiske personale tager ansvar for hverdagen og er karavaneføre for børnene. Vi er tæt på børnene og guider det enkelte barn. Vi arbejder på at forstå det enkelte barns intention. Vi bruger ofte spejling, når vi gerne vil forstå barnets tanker og følelser.

Vi har et stort fokus på at styrke børnenes sansemæssige udvikling og deres evne til at mestre det sociale samspil med jævnaldrende. Vi understøtter udviklingen af de mange grundlæggende kompetencer der fremmer børnene selvhjulpenhed og selvstændighed.

Hverdagen er genkendelig og struktureret, og sang inddrages som en naturlig del af dagens rytme. Leg foregår ofte i mindre grupper, både ude og inde, i læringsmiljøer tilpasset børnenes udviklingsniveau og behov.

Vi inddrager aktivt nærmiljøet i det pædagogiske arbejde - vi cykler med børnene i ladcykler eller går på ture, hvor børnene får mulighed for at sanse opleve og udforske omgivelserne omkring dem.

Hvem er du Vi søger pædagog, som har et sundt fagligt fundament, en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling og dannelse.

Vi lægger vægt på reflekterende fællesskaber, som skaber nærværende relationer og meningsfulde mødeøjeblikke med børnene og dit engagement i at skabe et positivt og trygt læringsmiljø for både børn og kollegaer.

Vi tilbyder Hvorfor skal du arbejde hos os?

  • Du får faglig ledelse tæt på fra den daglige pædagogiske leder
  • Du får mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper, hvor du kan tage udgangspunkt i de mange små og store læringsrum og gruppens behov
  • Du bliver en del af en personalegruppe, som gerne går ekstra skridt for børnene og hinanden for at sikre udvikling og trivsel
  • Du får plads til at afprøve nye ideer og bliver en del af et område, hvor vi deler tanker, viden og erfaringer – og hvor vi sætter fokus på udvikling af vores praksis

Løn og ansættelsesforhold Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2025.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte:

  • Lisbeth Hyrup Hansen, områdeleder, på tlf. 51 33 29 35 (ferie i uge 31,32 og 33),
  • Maja Nørrelund Elmbo, daglig leder Børnehuset Haarby, på tlf. 24 63 30 53 eller
  • Mona Jensen, daglig leder Børnehaven Uglebo, tlf. 24 25 04 89

Du kan også se mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 17. august 2025, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 21. august 2025 efter kl. 16.

Vi glæder os til at lære dig at kende og udforske, hvordan du kan være med til at skabe vores børns fremtid i Børnehuset Haarby.

Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.