etjob.dk
Silkeborg kommune Pædagog

Pædagog til Vuggestue i Børnehuset Langdalshøjen

Børnehuset Langdalshøjen søger en pædagog til vuggestuen i Langdalshøjen.

Stillingen er med opstart 1. oktober 2025 – eller snarest derefter og er på 34-37 timer.

Er du passioneret omkring at skabe gode læringsmiljøer, hvor trivsel, udvikling og læring for alle børn er i centrum?

Er du en pædagog med en brændende passion for noget – hvad enten det er musik, natur, bygge huler eller noget andet, som du gerne vil arbejde med børn omkring?

Og har du lyst til at arbejde i et børnehus, hvor Bæredygtige børneliv altid er i fokus?

Kan du nikke genkendende til ovenstående, er du måske lige præcis den rigtige pædagog for os.

Lidt om vores børnehuse

Vi har en certificering i Bæredygtig NATURligvis, hvor vi arbejder med bæredygtig pædagogik med vægt på temaerne natur, udeliv, bevægelse og science. Vi sætter fokus på sammenhængen mellem børn og natur, udeliv, bevægelse og science og hvordan vi kan fremme en begyndende forståelse for en bæredygtig udvikling hos børnene.

Vi vægter barnets selvhjulpenhed og mestring højt. Vores hverdag er præget af varme, godt humør og er helt nede i børnehøjde. Og så har vi et stort fokus på natur og udeliv, hvor vi er optagede af, hvordan vi bruger naturen, som omgiver os i vores pædagogiske arbejde med børnene.

Vi arbejder på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er stor faglighed, arbejdsglæde og plads til udvikling og sparring.

Langdalshøjen er en del af daginstitutionen Sejs-Laven, som består af fem børnehuse. Langdalshøjen er et integreret børnehus og normeret til 68 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. Du kan læse mere om vores daginstitution på sejs-laven.silkeborg.dk

Vi arbejder med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes børne- og ungepolitik, som du kan læse mere om på hjemmesiden: https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet/den-sammenhaengende-boerne-og-ungepolitik

Vi kan tilbyde dig:

En arbejdsplads med supermotiverede pædagoger og medhjælpere, som mangler en god kollega til at løfte det vigtige arbejde, der dagligt udføres.

  • En arbejdsplads i spændende udvikling
  • En arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber
  • En dynamisk arbejdsplads med positiv og sund, reflekterende tilgang til forandringer
  • Et højt fagligt miljø, hvor vi vægter pædagogiske diskussioner og udvikling

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på medarbejdergoder, vores faglige fundament, visioner, mål, værdier mv., så følg linket: https://silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-paedagog-hos-os

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Børnehuset Langdalshøjen Joan Brøndberg på tlf. 21 16 59 67.

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.