etjob.dk
Fredericia kommune Pædagog

Pædagog ved Fredericia Realskole - Skole og SFO

Fredericia Realskole søger en pædagog til en fastansættelse på 35 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2025. Vi søger en dedikeret og nysgerrig pædagog, der med faglighed og nærvær kan bidrage både i SFO’en og i skolens undervisningsmiljø. Du skal være med til at skabe et trygt og inspirerende hverdagsmiljø, hvor børnene trives og udvikles.

Om Fredericia Realskole

Fredericia Realskole er en fri grundskole med ca. 520 elever fordelt på to spor fra børnehaveklasse til 4. klasse og 3 spor fra 5. til 9. klasse.  Klassekvotienten er på 20 til og med 4. klasse, 22 fra 5. klasse og 24 i 7.-9. klasse. Skolen har egen SFO for elever i 0.-4. klasse.

På Fredericia Realskole vægter vi faglighed højt. Børn og voksne omgås hinanden med gensidig respekt, og trivslen er god hos såvel elever som ansatte.

Funktioner

I denne stilling vil dit primære fokus være arbejdet i SFO’en, hvor du sammen med kolleger planlægger og gennemfører et bredt udvalg af spændende aktiviteter for børnene.

Stillingen rummer faste skoletimer, hvor du bliver en del af samarbejdet omkring en 1. og en 3. klasse. Du får herved en central rolle som bindeled mellem skole og SFO.

En af de særlige opgaver i løbet af skoleåret er fra april til og med juni, hvor vi tager imod vores kommende førskolebørn, MiniBlyanter. Her er du med til at skabe trygge rammer og en varm velkomst, så børnene får en glidende og tryg overgang fra børnehave til skole.

Dine ansvarsområder

  • Planlægge og gennemføre aldersrelevante aktiviteter, der understøtter børnenes udvikling og trivsel
  • Skabe trygge rammer og positive relationer til elever, kolleger og forældre
  • Indgå aktivt i møder og samarbejde med kolleger, forældre og eksterne partnere med fokus på at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring
  • Bidrage til et godt miljø for børn og voksne og en positiv atmosfære i skole og i SFO

Dine kvalifikationer

  • Uddannet pædagog
  • Erfaring med arbejde i skole og SFO er en fordel
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner med kolleger og forældre
  • Evne til at skabe stærke relationer og motivere børnene
  • Kreativ og initiativrig med fokus på børns trivsel og udvikling
  • Indgå konstruktivt i et tæt og forpligtende skole-hjem-samarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen har en samlet beskæftigelsesgrad på 95%, og der arbejdes i en

årsnormsbeskæftigelse. Der er tale om en kombinationsansættelse, hvor løn og ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem BUPL og Danmarks private Skoler for SFO-del og overenskomsten mellem Finansministeriet og LC for lærer-del.

Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 6.30 og 16.50. I løbet af året vil der også være skole-hjem-samtaler, personalemøder og enkelte arrangementer, som finder sted senere på dagen.

For yderlige informationer henvises til Fredericia Realskoles hjemmeside www.fredericia-

realskole.dk eller til indskolingsleder Almir Becic på telefon 29296538 eller mail: michelle02daliab@watson.dkfruv.dkwilson.dkjensen.dk

Ansøgningsfrist

Mandag d.20. oktober kl. 8.00

Samtalerne afholdes tirsdag d. 28. november 2025 fra kl. 16.00.

Ansøgning vedlagt cv, eksamensbevis og evt. udtalelser sendes til Fredericia Realskole på: sperezFRkthomaselizabethross@johnson-hodges.dkbecker.dkfruv.dk