Pædagoger søges til Børnehuset Klokkervej, Åbyhøj
Børnehuset Klokkervej i Åbyhøj Dagtilbud søger to nye pædagogkolleger, som ønsker at være en del af vores faglige fællesskab og gode arbejdsmiljø. Begge stillinger er i vores børnehaveafdeling.
Den ene stilling er en fast stilling på 37 t. pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Den anden er et barselsvikariat på 30 t. pr. 1. december 2025. Der vil på sigt være mulighed for en fastansættelse.
Om jobbet:
I Børnehuset Klokkervej brænder vi for at skabe et stabilt, varmt og inkluderende miljø for alle.
Vores dagligdag er præget af en genkendelig struktur med fokus på leg, nærvær, trygge børnefællesskaber og en varm og inkluderende omgangstone.
Vi tilbyder 2 stillinger i et velfungerende hus, hvor man inviteres ind i et tillidsfuldt arbejdsfællesskab og hvor det er trygt at være ny. Vi er en engageret personalegruppe med et åbent og godt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger. Vi er nysgerrige og reflekterende omkring vores faglige praksis, og optaget af at skabe muligheder og kreative løsninger til gavn for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vores forventninger til dig er:
- At du har et positivt børnesyn, og en empatisk personlighed .
- At du er stabil og har en ansvarlig arbejdsmoral.
- At du har gode samarbejdsevner, og kan lytte, reflektere og kommunikere respektfuldt.
- At du kan arbejde struktureret med at skabe tryghed, tillid og stærke børnefællesskaber.
- At du er optaget af leg, barnets perspektiv og kan igangsætte inkluderende aktiviteter.
- At du er faglig målrettet og har et godt overblik.
- At du er en aktiv rollemodel med personligt overskud og godt humør.
Derfor skal du vælge os:
Vi forventer af hinanden, at alle bidrager aktivt til at skabe høj faglig kvalitet og et rart og trygt arbejdsmiljø. Vi er bevidste om at vi kun kan lykkes, hvis vi alle bidrager og føler et fælles ansvar.
Vi gør os umage med at tage godt imod nye kolleger, og at give plads til ideer, kompetencer og erfaringer. Dette gælder både hvis man er nyuddannet pædagog eller kommer med flere års pædagogisk erfaring. Der tilbydes sparring og opfølgning i forbindelse med opstarten, så man kan få hjælp og støtte til at komme godt i gang. Den pædagogiske leder er tilgængelig og tæt på praksis. Forberedelse er indlagt i mødeplanen, så der sikres kvalitet i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis.
Huset har en velfungerende frokostordning fra eget produktionskøkken. Børnene har mulighed for at få sanseoplevelser og kendskab til råvarerne i køkkenet, og køkkenet inddrages i forbindelse med temauger, traditioner og lignende. Vi har en stor og engageret forældregruppe som støtter og bakker op om vores hus, og som hjælper i forbindelse med vores mange gode arrangementer i løbet af året.
Vi glæder os meget til at få nye kolleger og til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder pr. telefon og høre nærmere om stillingerne. Det vil også være muligt at aftale et besøg og se vores hus samt møde hinanden, før en eventuel samtale. Kontakt pædagogisk leder Gitte C. Lauridsen på tlf. 41872790.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Er du en pædagog med særlige interesser eller kompetencer indenfor sprog, musik, natur, æstetik eller andet, så skriv det gerne i din ansøgning. Medsend eksamensbevis og gerne anbefalinger.
Ændringer til timetallet kan drøftes.
Ansøgningsfrist: 22-09-2025
Vi indkalder og ansætter løbende.
Om os
Børnehuset Klokkervej har i alt 86 skønne børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på to afdelinger.
I vuggestuen er der to grupper med hver 13 børn, og i børnehaven tre grupper med 20 børn i hver.
Vi ligger i hjertet af Åbyhøj og har en stor nyrenoveret legeplads med direkte adgang til sø, park og natur. Der er gåafstand til biblioteket, områdets gode legepladser og bus 15 stopper lige udenfor døren.
Vi er en stabil personalegruppe på ca. 20 ansatte med et bredt spænd i alder, køn og erfaring.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Klokkervej
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!