etjob.dk
København kommune Anlægsgartnerarbejder

Pædagogisk Aktivitetsmedarbejder - Kriminalforsorgen Vest

Institution Sdr. Omme søger pr. 1. december 2025 en pædagogisk aktivitets medarbejder til Lyng udslusningsfængsel, gerne med erfaring enten som landmand, gartner, anlægsgartner el. lign.

Om stillingen Vi tilbyder et job i Kriminalforsorgen, hvor du vil få ansvar og medindflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.

Udslusningsfængslet har 20 ansatte, bestående af pædagogiske assistenter, socialrådgivere og administrativt personale. Derudover er der tilknyttet 1 enhedschef og 2 enhedsledere.

Dine daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Beskæftige og kompetenceudvikle beboerne gennem en høj grad af relations arbejde
  • Tage aktiv del i beboernes sagsbehandling, i samarbejde med socialrådgiver og kontaktpersoner
  • Medvirke til driften af Udslusningsfængslets landbrug og skovarealer samt hjælpe til med vedligeholdelsen af udslusningsfængslets grønne områder i samarbejde med såvel kollegaer som beboere
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder
  • Bidrage til et miljø med læring og udvikling for øje
  • Der vil forekomme weekendarbejde kl. 08:00 – 15:00 hver 3 weekend, du er med bestemmende omkring planlægningen af din vagtplan i samarbejde med de øvrige kollegaer inden for dit område.

Om dig Vi søger en medarbejder, som

  • Har bred faglig erfaring inden for det grønne område, som enten landmand, gartner, anlægsgartner el. lign.
  • Kan planlægge og arbejde selvstændigt
  • Er indstillet på faglige og menneskelige udfordringer
  • Er psykisk robust
  • Har et godt humør, er positiv og udadvendt
  • Kan samarbejde på tværs i Institutionen med andre faggrupper
  • Du skal trives i den daglige omgang med beboerne og evne at motivere dem til beskæftigelse

Om Institutionen Udslusningsfængsel Lyng er en del af udslusningen af de indsatte, og en del af Institution Sdr. Omme, som ligeledes består af Sdr. Omme Fængsel. Udslusningsfængslet har plads til 36 beboere. Udslusningsfængslet består af en belægsafdeling, hvor beboerne har deres eget værelse. I dagtimerne er beboerne enten beskæftigede i Udslusningsfængslets landbrug eller serviceafdeling. Nogle beboere forlader Udslusningsfængslet hver dag, for at være i beskæftigelse eller under uddannelse.

Løn og Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Institution Sdr. Omme, Lyng Udslusningsfængsel. Arbejdspladsen er beliggende på Timlundvej 44a, 7270 Stakroge.

Stillingen er til besættelse fra 1. december 2025.

Ansøgning: Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest den 21. september 2025.

Stillingen søges elektronisk via linket "søg stillingen"

Ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 8. oktober 2025

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Enhedschef Jesper Wätjen Kristensen 2032 7153

Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.