etjob.dk
Frederikshavn kommune Socialpædagog

Pædagogisk Barselsvikar - Bostedet Hjemly

Da vores ene pædagog er gået på barsel søger vi en vikar for hende - kunne det være dig?

Vi kunne godt tænke os en forholdsvis hurtig opstart, optimalt ville være 15. august, men ellers 1. september - dog vil vi rigtig gerne have det rigtige match, så skriv gerne i ansøgningen, hvornår du evt. vil kunne starte.

Vi er pt. nede med en beboer, hvilket også betyder, at der for den rette vil være mulighed for senere fastansættelse.

Kan du sige "ja" til følgende, så er det måske dig vi mangler i vores lille team:

  • Du er afklarret med, at det er det her område du brænder for.
  • Du har relevant faglig baggrund og gerne også erfaring.
  • Du har styr på dit bagland og kan arbejde både 13-timers vagter, hver anden weekend og helligdage.
  • Normalt får du en fast rulleplan over 6 uger, med 21 vagter, hvoraf 7 af disse er rådighedsvagter/sovende nattevagter. Hver 3. weekendvagt er ligeledes som rådighedhedsvagt/sovende nattevagt... MEN... Pt. lægger vi sammen vagtplan for 2 måneder af gangen pga. en tom beboerplads og dermed også en mindre bemandning.
  • Du har mulighed for at være fleksibel, når det er påkrævet - men der mindst lige så vigtig at du er stabil i egne vagter.
  • Du elsker at arbejde sammen med andre, men fungerer også godt i alenevagter.
  • Du kender til vigtigheden af en tydelig forudsigelig struktur.
  • Du er praktisk anlagt og er ikke bange for selv at være en del af dagligdagens mange forskelligartede opgaver.
  • Du synes skriftlig dokumentation er en selvfølge.
  • Du synes LA", Livshistoriefortælling, Mestringskompas, Trivsels- og drømmeplaner lyder spændende.
  • Du synes deltagelse i personalemøder, temadage  og supervision er vigtigt.
  • Du vil være med til fortsat at udvikle vores lille bosted.

Vi er et lille privat bosted efter SEL § 107, med plads til kun 6 beboere.

Beboerne er yngre voksne, stedet er misbrugsfrit og et strygt sted for både de der bor her og dem der arbejder her.

Vores værdigrundlag:

På Bostedet Hjemly tager vi udgangspunkt i den enkelte beboer, “det levede liv”, situationen her og nu samt drømme og muligheder for fremtiden. Vi tillægger rammer og miljø en stor betydning i dagligdagen. Vores bosted er beliggende i rolige landlige omgivelser, i et flot renoveret stuehus med egen parklignende have. Indretningen er hjemlig, lys og indbydende og signalerer “god atmosfære” og “hjem”.

Vi skaber individuelle rammer i en fælles struktur. Skaber en hverdag, hvor den enkelte beboer trives bedst muligt med de diagnoser, funktionsnedsættelser og sociale udfordringer vedkommende har. Beboeren sikres den nødvendige ro og faglige støtte, for at kunne udvikle nye og mere hensigtsmæssige strategier og færdigheder i egen hverdag. Beboerne skal mødes af et stabilt, fagligt såvel som personligt kompetent personale, der har den fornødne robusthed og som “vil” beboerne. Vi arbejder målrettet med afklaring, udvikling og/eller vedligehold af beboernes kompetencer. Vores overordnede målsætning er, at tilbyde beboerne “et hjem” og et så meningsfyldt og værdigt liv som muligt, mens de “finder nye veje” frem.

Nøgleord for os er: Hjemlig atmosfære, ordentlighed, faglighed, rummelighed, vedholdenhed, tryghed, respekt, omsorg og livskvalitet.

...og alt dette er ikke kun ord :-)...

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads, med dejlige beboere og skønne kollegaer og en oftest humørfyldt og travl hverdag.