Pædagogisk Medarbejder - Granhøjen Botilbud
Hos Granhøjen i Odsherred står et hold top engagerede kollegaer klar til at tage imod dig på vores botilbud. Vi arbejder med mennesker, der lever med psykiske vanskeligheder - og vi gør det med nysgerrighed, fagligt engagement og respekt.
Kom og bliv en del af Granhøjen
Som pædagogfaglig medarbejder i vores botilbud (SEL §108), får du en varieret hverdag, hvor du sammen med dine kolleger er med til at skabe stabilitet, struktur og nærvær for vores beboere. Du spiller en vigtig rolle i beboernes dagligdag, hvor du sikrer, at de får den bedst mulige støtte og udvikling. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi ser mennesket før diagnosen, og adfærd som kommunikation.
Hos os skal beboerne ikke passe ind i en bestemt struktur – vi tilpasser vores praksis til det enkelte menneske. Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at bringe din faglighed i spil på en både meningsfuld og fleksibel måde.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:
- Være kontaktperson og skabe stærke og tillidsfulde relationer til beboerne
- Deltage i tværfaglige møder og samarbejde med myndigheder og vores interne sagsbehandlere
- Håndtere daglig dokumentation, koordinere de socialfaglige indsatser og aktiviteter samt deltage i afdelingsmøder og supervision
- Deltage i opfølgningsmøder, hvor du evaluerer udviklingen og aftaler nye indsatsmål
Vi tilbyder dig:
- En fast stilling på gennemsnitligt 37 timer/ugen med skiftende vagter (dag-, aften- og weekend)
- Indflydelse på din vagtplan – vi ved, hvor vigtigt det er med en god balance i hverdagen
- Sundheds- og tandforsikring samt rabatordninger – fx på fitnessmedlemsskab
- Løbende efteruddannelse og interne kurser, der styrker din faglighed
- Fælles arrangementeråret rundt – fx fredagsbar, medarbejderdag, julefrokost og juletræsfest for børn og børnebørn
Her får du kolleger, der bakker hinanden op, tænker højt sammen og griner sammen. Vi tror på psykologisk tryghed, tydelig faglighed og et arbejdsmiljø med højt til loftet.
Hvem er du?
Du er måske lige den brik vi mangler, hvis du:
- Har en pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund
- Har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – mennesker med psykiske og fysiske udfordringer
- Er struktureret og kan dokumentere dine indsatser med beboerne
- Har kørekort, da der kan forekomme møder uden for huset
Er du klar til at være noget for nogen?
Du skal ikke bruge tid på en lang traditionel ansøgning - send blot dit motiverede CV via linket nedenfor!
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi møder den rette. Måske er det dig?
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Ann Dorte Aagaard, på tlf. 31356395.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Tjørneparkens botilbud i Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaerher.