etjob.dk
Aarhus kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper for Diabeteselever - Skjoldhøjskolen, Aarhus

Om jobbet

Vi søger en ny kollega, der kan understøtte skolens diabeteselever ind i en skolehverdag. Du skal være god til at skabe relationer til eleverne, være lydhør og være opmærksom på signaler. Du skal kunne vurdere en situation, tage beslutninger og samtidig bevare ro og overblik. Og du skal kunne arbejde ind i et klasserum med klassernes lærere og pædagoger.

Opgaverne indeholder:

  • Overvågning af elevernes blodsukker- og insulinniveau via mobiltelefon.
  • Dosering af sukker og insulin efter behov.
  • Koordinering med klassens lærere omkring spisetider m.v.
  • Samarbejde og kommunikation med forældre, herunder daglig overlevering morgen og eftermiddag – og overlevering til SFO.

Stillingen er på 32 timer.

Ansættelse med start den 1. september 2025 – og gerne før.

http://www.skjoldhojskolen.dk kan du læse mere om Skjoldhøjskolen.

Skjoldhøjskolen er en del af Børn og Unge i Aarhus. Du kan på http://www.aarhus.dk/bu-job læse om, hvordan det er at arbejdes i Børn og Unge. Her vil du også kunne finde vores Børn og Unge politik.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du yderlige oplysninger om jobbet, kan du henvende dig til skoleleder Astrid Bernhard på telefon 41.87.22.24.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er mandag, den 18. august 2025

Vi afholder løbende samtaler.

Om os

"Den gode skole skaber vi sammen - gennem faglighed, fællesskab og mangfoldighed.

På Skjoldhøjskolen er der fokus på elevernes kompetencer. Der er en anerkendende og positiv tilgang til hinanden, til læring og til skolelivet generelt”.

Skjoldhøjskolen er en almen folkeskole beliggende ca. 8 km fra Aarhus Centrum i forbindelse med det større parcel- og rækkehuskvarter, der hedder Skjoldhøjparken. Vi har ca. 450 elever, som alle kommer med hver deres baggrund fordelt på almene klasser og specialklasser. Det giver en mangfoldighed, som vi betragter som en styrke i hverdagen og bruges i undervisningen og i aktiviteterne. Forskelligheden benyttes, og der tages hensyn til forskelligheden. Vi er ca. 80 ansatte på skolen og har et tæt samarbejde med dagtilbud og fritidsklubben, som også er har sin gang her.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!