Pædagogmedhjælper i Børnehuset Hjortkær
Børnehuset Hjortkær søger en pædagogmedhjælper, som har lyst til at være en del af en hverdag med nysgerrighed, kreativitet, leg og læring.
Stillingen er på 37 timer i børnehaven, hvor der er 53 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 stuer. Derudover har vi to vuggestuegrupper med i alt 24 børn i alderen 0-3 år.
Som pædagogmedhjælper i Hjortkær skal du indgå i et team, som sammen skaber en hverdag med en eksperimenterende og undersøgende tilgang til leg og læring. Børnenes interesser og spor inddrages som en naturlig del af vores temaer og aktiviteter.
Du bliver en del af et stueteam, men forventes at have lyst til samarbejde på tværs af stuerne og på tværs af børnehave og vuggestue.
Personalegruppen består af: 1 pædagogisk leder, 9 pædagoger, 6 medhjælpere samt 1 køkkenleder og en husassistent. Vi er en personalegruppe der består af både mænd og kvinder. Børnehuset Hjortkær er en del af Område Syd.
Som ansat i Hjortkær bliver du en del af et fagligt og innovativt team og vi har en forventning om
- At du indgår i et nysgerrigt, engageret og hjertevarmt samspil med børn, forældre og kollegaer.
- At du har lyst til at indgå i en hverdag med leg, læring og genbrug (remida).
- At du er nysgerrig på børns udvikling og deltagelsesmuligheder.
- At du kan indgå i et team, hvor vi løbende er i dialog om at skabe den bedste hverdag for alle børn i Hjortkær.
Har du lyst til at være en del af ovenstående, så send en ansøgning. Du er velkommen til at besøge os inden du søger. Kontakt pædagogisk leder Sine From på tlf. 20532696 for at aftale et tidspunkt.
Ansøgningsfrist: 8. september 2025.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse, og der indhentes referencer.