Pædagogmedhjælper i Børnehuset Toppen, Støvring
Du er ikke uddannet pædagog, men har lyst og motivation til at arbejde med målgruppen. Du leder efter et arbejde, hvor du får ansvar og rum til at udvikle dig og hvor udvikling og trivsel for både børn og voksne er i fokus. Kan du svare JA til det, så skal du skynde dig at få lavet en ansøgning til os!
Vi leder efter en pædagogmedhjælper til børnehaven i Børnehuset Toppen. Stillingen er tidsbegrænset, på fuld tid, men med mulighed for færre timer. Den er til besættelse fra 1. november 2025 eller snarest derefter, til og med udgangen af februar 2026.
Trives du i en opgave hvor du skal være medskaber af kultur, hvor der er masser af visioner og drømme, hvor der er gensidige forventninger til fleksibilitet, og har du særligt fokus på muligheder når det kommer til barnets udvikling? Så er det dig, vi mangler.
Børnehuset Toppen er en integreret institution, som ligger centralt i Støvring. Huset er veletableret og nyder stærk opbakning fra en engageret forældregruppe. Der er et særligt godt arbejdsfællesskab i personalegruppen, som brænder for at bruge deres erfaring og faglighed, og som tager medansvar for udvikling af husets kultur og praksis. ICDP benyttes som et gennemgående værktøj i arbejdet omkring - og i udviklingen af - den pædagogiske praksis i huset. Det betyder at vi følger barnets initiativ, men også har fokus på den voksne som rollemodel og guide for det enkelte barn.
Huset er en del af Dagtilbud Syd, og frisat med egen økonomi, med mulighed for at arbejde med og udvikle egen pædagogisk praksis, med udgangspunkt i Rebild Kommunes vision for børne- og ungeområdet, kommunens fælles børnesyn og Dagtilbud Syds rammer for et forpligtende fællesskab med forventninger til forældre, medarbejdere og ledere. Det betyder, at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgave og kvalitet i vores hus. Det giver mulighed for åbne processer, hvor du også i en tidsbegrænset stilling, kan få indflydelse på hvordan vi arbejder.
Vi kan tilbyde dig ...
- en masse skønne børn - og en hverdag, som med garanti kommer til at bringe dig både glæde og udfordringer.
- ansvar for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde omkring børnene, sammen med dine nærmeste kolleger.
- et godt arbejdsfællesskab med erfarne, engagerede og imødekommende kollegaer.
- muligheden for at være medskaber på kultur og pædagogisk praksis.
- et engageret forældreråd og en ledelse, der har fokus på kerneopgaven.
Andre siger om dig, at du ...
- er ansvarsbevidst - og så er du både tydelig, positiv og anerkendende i din kommunikation.
- gerne arbejder selvstændigt og i gruppe, og du ønsker at tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer.
- bidrager til trivsel og udvikling i en åben og nysgerrig tilgang og dialog.
- ser menneskers ressourcer og er anerkendende og positiv i din tilgang til både børn, forældre og samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte husets daglige leder Kinnie Svendsen på telefon 99 88 80 96 eller på mail ikisvpetersonryansteven82@romero-clayton.dkyoung.dkbennett-parks.dkrebild.dk
Du kan også læse mere om Toppen her . Vil du læse om Dagtilbud Syd og rammerne for vores tilbud, så finder du mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist
8. oktober 2025 kl. 21.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.
*Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune*