etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper i Solstrålen, Tarm - Deltid

Vi søger 1 pædagogmedhjælper i Solstrålen Tarm. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. oktober. Stillingen er på 30 timer.

I Solstrålen er der aktuelt omkring 69 børn indskrevet. Børnene er fordelt på tre børnehavegrupper og en vuggestuegruppe på 12 børn. Solstrålen udgør sammen med Klatretræet og Dagplejen i Tarm enheden ”Tarm Dagtilbud”.

I Solstrålen arbejdes der ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn. Der arbejdes ud fra en systemisk, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, og vi bestræber os blandt mange ting på, at alle børn oplever sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Læs evt. mere herom på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/boerne-og-ungesyn

Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, og vi anvender KIDS som redskab til evaluering og kvalitetsudvikling.

Vi lykkes, når børnene oplever, at vi skaber hverdage, hvor venskaber, trivsel og udvikling bliver til gennem leg, aktiviteter, relationer og gode fysiske omgivelser.

Din profil:

  • Det er naturligt for dig at møde børn på en positiv, anerkendende og ressourcefokuseret måde
  • Du er aktiv, igangsættende og udadvendt
  • Du er autentisk, optaget af arbejdet med relationer og indstillet på at udvikle på din egen praksis
  • Du har måske noget, som du brænder særlig meget for - musik, idræt, sprog – og du vil kunne gå foran i forhold til implementeringen af det i Solstrålen
  • Du er en god kollega med flair for samarbejde
  • Du sætter pris på smil, kommunikation og glade hverdage

Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:

  • Fleksibilitet blandt andet betyder, at det er naturligt, at vi ofte hjælper hinanden på tværs af stuerne også på tværs af vuggestuen og børnehaven
  • Der arbejdes med overordnede politiske mål
  • Vi gør os umage for at skabe gode rammer for leg og udvikling
  • Vi er imødekommende, nysgerrige og ordentlige ift. forældre, samarbejdspartnere og hinanden
  • Vi vil være gode til det vi laver, og bliver det blandt andet ved at ”spille hinanden gode”
  • Vi værdsætter mangfoldighed, nærvær og engagement

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information:

Dagtilbudsleder Sabina Weiland tlf. 61812166 eller på mail til sabina.weilandrwilkinsbrandon31ebaker@franklin-wright.dkbrown.dkrksk.dkmathews-wilkins.dk

Der indhentes børneattest på den, der ansættes.

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 14. august 2025. Ansættelsesudvalget mødes og udvælger kandidater umiddelbart herefter. Samtaler afholdes løbende og senest den 27. august 2025.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.