Pædagogmedhjælper i Vuggestuen Langenæsstien 6D, Aarhus
Vuggestuen Langenæsstien 6D er en del af Langenæs dagtilbud, der består af syv afdelinger. Fire 0-6 års afdelinger, heraf en naturbørnehave og tre vuggestuer.
Langenæsstien 6D er en lille vuggestue med 36-39 børn fordelt på tre stuer Mariehønerne, Bænkebiderne og Myrerne. Vi holder til i et charmende lille hus og bruger derfor alle vores arealer dagligt til mange forskellige ting. Vi bruger uderummet hver dag og er optaget af at skabe gode læringsmiljøer ude som inde. Alle børn og voksne er som udgangspunkt tilknyttet en af vores tre stuer, men vi samarbejder også ofte på tværs og hjælper hinanden ved behov.
Vi er meget optagede af at skabe gode legerelationer børnene imellem, og inddeler derfor ofte børnene i mindre grupper. På den måde har vi gode forudsætninger for at se og imødekomme alle børns forskellige udviklingsbehov og legeinteresser. Dagene i vuggestuen går med alt fra samling til motoriske lege i vores tumlerrum, kreative aktiviteter, tur i klapvogn eller ladcykel i nærområdet, en masse tid på vores legeplads og meget mere. I naboinstitutionen har vi et fælles naturlæringscenter, hvor vi ugentligt fodrer de eksotiske dyr sammen med en lille børnegruppe. Alle tre stuer arbejder efter et fast ugentligt skema, så børn og voksne ved hvad de skal hver dag. Det skaber genkendelighed for både børn og voksne. Hver fredag mødes vi i tumleren til en festlig fællessamling på tværs af stuerne.
Vi brænder for at skabe det gode børneliv og ser, at det er vigtigt, at du har lyst til at indgå på lige vilkår som resten af personalet. Vi arbejder bevidst med børneperspektivet og vores børnesyn kommer til udtryk i den anerkendende tilgang, de voksne har til barnet. Dette kommer også til udtryk, når vi håndterer de konflikter, der uvægerligt opstår. Vi skælder aldrig ud, og frem for at sige nej, anviser vi en anden vej, som barnet kan vælge. Alle børn er forskellige og vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer for at skabe den bedste hverdag for det enkelte barn fyldt med tryghed, omsorg, trivsel og læring.
Send en ansøgning og fortæl lidt om dig selv og så glæder vi os til at møde dig til en personlig samtale.
Vi søger 2 pædagogmedhjælpere i faste stillinger med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, medmindre andet ønskes.
Din profil:
Vi ønsker en medhjælper:
der elsker legen, er nysgerrig, initiativrig og tør sætte sig selv i spil i legen med børnene
der har mod på selv at varetage pædagogiske aktiviteter med en lille børnegruppe
der forstår at drage omsorg for børn både guidning under leg, til trøst og hverdagens rutiner, som fx puslesituationer
der har gode overbliksevner og vil bidrage til at organisere hverdagen på stuen og i huset
der trives i at arbejde på tværs af huset og træde til hvor nødvendigt
der sætter pris på sparring og guidning fra kollegaer og leder, og har lyst til at udvikle sine pædagogiske kompetencer
der vil bidrage til den positive tilgang til vores arbejde og vores gode arbejdsfællesskab, som vi i 6D værdsætter højt
der forventer at kunne arbejde hos os i mindst et år
erfaring vil være en fordel men ikke et krav
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi brænder for den gode pædagogik
at blive en del at et stærkt fællesskab, der værdsætter humor i hverdagen og hvor vi hjælper hinanden med et smil
at blive en del af en vuggestue, med masser af muligheder, udfordringer og gejst, som vi rigtig gerne vil have lige netop dit bidrag til
mulighed for udvikling i din pædagogiske praksis gennem sparring og vejledning fra kollegaer og leder
en aktiv arbejdsmiljøgruppe, som har fokus på en høj trivsel og forebyggelse af sygdom
et forholdsvist ungt hus med medarbejdere mellem 20-38 år, der også laver sociale aktiviteter med hinanden
en leder der er tæt på i hverdagen
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer, medmindre andet ønskes. Der afholdes samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Katrine Lindegaard: pconnerdawn74matthew44jkali@stevens.dkpowell.dkthomas.dkaarhus.dk
Vi tilbyder ikke rundvisning forud for samtalerne.
Ansøgning
Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest dato. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Vuggestue med 36-39 børn fordelt på 3 stuer
11 medarbejdere, 6 pædagoger, 4 medhjælpere og en pædagogstuderende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!