etjob.dk
Herlev kommune Pædagog

Pædagogmedhjælper søges til Lindehaven Børneinstitution

Nyt job efter sommerferien?

Du har nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske dagtilbud i Herlev. Vi er lille institution med tre børnehavegrupper med ca. 14 børn i hver gruppe og én vuggestuegruppe med ca. 12 børn.

Lige nu søger børneinstitutionen Lindehaven én dygtig, legeglad og reflekterende pædagogmedhjælper, der kan se værdien og vigtigheden i arbejdet med vores yngste borgere i samfundet. Lindehaven er en integreret institution med cirka 100 børn fordelt på to afdelinger: Højen og Lyngen. Afdelingerne ligger på hver deres matrikel, men tæt på hinanden.

Da vores medhjælper har valgt at søge nye udfordringer, er der nu en unik mulighed for at blive en del af vores team. Vi søger en medhjælper med gå-på-mod, god energi og som tør byde ind med gode ideer. Vi ser gerne, at du har et par års erfaringen, men det er absolut ikke et krav.

Det vigtigste for os, er at du har respekt for faget, har en åben og anerkendende tilgang til børnene samt sætter en ære i dit arbejde.

Vi er placeret tæt på Sømosen og i et familievenligt område, hvor størstedelen af børnene bor. Vi tager derfor ofte på tur i nærområdet for at give børnene kendskab til byen og lokalområdet.

Vi er en institution der er inspireret af NEST-pædagogik. Vi har fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling samt arbejder ud fra princippet; børn gør det bedste, de kan - lykkes de ikke, er det os personale der skal gøre noget andet.

Vi søger

Vi søger en kollega der naturligvis, er:

Nærværende, omsorgsfuld og har en rolig og anerkendende pædagogisk tilgang samt ser værdien i børns forskelligheder.

For os er det vigtigt, at du:

  • kan se kvaliteten i at være i øjenhøjde med de yngste og tilbringer største delen af tiden på gulvet med børnene.
  • ser den frie leg som et centralt fundament for børns udvikling og trivsel.
  • ser muligheder i vores uderum og de lege, der kan skabes der.
  • ser Lindehaven som vores institution - børnenes, forældrenes og personalets.
  • kan se værdien og investerer i "det tredje fælles" for børn, forældre og personale.
  • har humoristisk sans og kan grine sammen med børn og voksne.
  • kan arbejde inden for hele vores åbningstid, som i Lyngen er fra kl. 7:00 til 17:30, undtagen fredag, hvor vi lukker kl. 16:30.

Hos os kan du forvente:

  • en åben personalegruppe med masser af humor og hjertevarme.
  • en fagligt kompetent personalegruppe med masser af erfaring
  • en god blanding af personale der har været en del af huset i mange år og personaler der har været kortere tid.
  • en stabil personalegruppe, der arbejder udviklingsorienteret, tør være uenige og ser dette som et udviklingspotentiale.
  • at være en vigtig del af vores arbejdsfællesskab, hvor du som medspiller bidrager til åben dialog og udvikling af børnenes trivsel og udvikling gennem positive relationer, betydningsfulde oplevelser, nærvær, fordybelse og glæde.
  • en engageret personalegruppe, der vil børnene, forældrene og hinanden.
  • en personalegruppe, der er optaget af at udvikle os sammen og med hinanden. Vi er derfor med i et projekt, som er støttet op om af BUPL’s kompetencefond, ’’Kompetenceudvikling - alle med’’
  • en institution, der er inspirereret af NEST-pædagogik

Transport

Lindehaven ligger i cykelafstand fra Skovlunde station ca. 1,5 km og buslinjer fra Herlev station. Der er gratis parkering, hvis du kommer i bil og din cykel har vi naturligvis også plads til.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist mandag den 11 august 2025 kl. 8:00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34.

Løn og ansættelse

Stillingen er ledig pr. 1. september 2025 eller snarest muligt. Ansættelse under gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes børneattest samt straffeattest i Herlev kommune.

Vi venter gerne på det helt rigtige mach, om du kan slå kolbøtter eller ej.

Lyst til at besøge os?

Ring gerne og aftal tid for et besøg på 5117 3286 eller 4452 5878.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.