etjob.dk
Assens kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper til Børnehaven Skovbrynet, Vissenbjerg

Vores kære pædagogmedhjælper gennem 20 år er gået på velfortjent pension, og derfor søger vi en hjertevarm troldejagende mudderkagebager.

Hvem er vi Børnehaven Skovbrynet er en del af Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området, som dækker området i Vissenbjerg by, landsbyerne Skalbjerg og Skallebølle og favner 16 dagplejere, 2 vuggestuer og 3 børnehaver med tilsammen ca. 250 herlige børn i alderen 0-6 år.

Vi bor på toppen af Assens Kommune, og alle vores enheder ligger omkranset af skøn natur, der byder op til både eventyr, fordybelse og bevægelse.

Fælles for alle vores enheder er, at vi har en anerkendende tilgang til børnene. Omsorg, nærvær og engagement for og til det enkelte barn og dets familie er essentielt hos os.

Desuden arbejder vi internt struktureret og fokuseret omkring børns overgange og børns motorik, begge dele ligeledes i tæt samarbejde med Vissenbjerg Skole.

Vi har et målrettet tværprofessionelt samarbejde med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, og PPR, blandt andet ift. tidlig indsats og Assens Kommunes visioner.

P.t. er vi samlet ca. 60 dygtige personaler, som med hver deres unikke kompetencer gør vores område fagligt stærkt. Vi har værdibaseret personaleledelse og fordrer faglighed, fleksibilitet og engagement.

Om jobbet Stillingen er i Skovbrynet, hvor der er både børnehave og vuggestue, samt legestue for de lokale dagplejere. Skovbrynet ligger som navnet antyder lige i Skovkanten i Vissenbjerg by og dermed logistisk tæt ved motorvejstilkørslen, tæt på Odense, samt offentlig transport.

Vi har nogle fantastiske udendørs rammer, der giver uendelige muligheder for både fordybelse og bevægelse.

Vores legeplads ligger helt op til skoven og er omsluttet af træer, hvor der er rig mulighed for leg og bevægelse på store arealer, op ad skrænter og gemt i buskads. Vi har nem adgang til og gør meget ofte brug af både skov, fodboldbaner, lokale legepladser, bibliotek og Terrariet.

Vi arbejder naturligvis efter dagtilbudsloven og ny styrket læreplan. Vi har ikke et særskilt fokusområde, men har hvert år et ekstra fokus på et specifikt område. I 2025/26 er det motorik. Herudover har vi alle forskellige faglige kompetencer og interesser, så vi på den måde sikrer udviklende læringsmiljøer for alle børn i børnehaven og sikrer at komme hele vejen rundt om barnet.

Pt. er vi 24 vuggestue børn og 67 børnehavebørn i Skovbrynet. Børnehavebørnene er fordelt på 3 grupper: 2 grupper er aldersintergrerede og 1 gruppe er med de kommende skolebørn. Leg og aktiviteter foregår både i aldersopdelte og aldersintegrerede grupper, individuelt på grupperne og på tværs i hele huset.

Stillingen er pt. på børnehavegruppen Frøerne, som er med børn i alderen 3-5 år.

Hvem er du Som vores nye "voksen" og kollega ønsker vi os, at du:

  • Har JA-hatten og den gode energi forrest
  • Er gavmild med dine smil
  • Engageret og ansvarlig
  • Har lyst og mod til at gå foran, i legen med børnene
  • Møder alle både børn, forældre og kolleger med varme, begejstring og glæde
  • Er konstruktiv, åben og ærlig i samarbejdet
  • Nærværende og engageret i mødet med børn, forældre og personaler
  • Er lydhør og finder det naturligt både at give og modtage sparring
  • Udviser tillid og fleksibilitet i samarbejdet med kolleger, ledelse og andre samarbejdspartnere
  • Arbejder loyalt i forhold til de fælles værdier, aftaler, mål og indsatser – både fra huset, området og kommunalt hold.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende, dynamisk og ansvarsfuldt job med mange forskellige facetter
  • Et job med mulighed for masser af frisk luft og bevægelse
  • En engageret personalegruppe, som rummer gode kolleger med varme hjerter og godt humør
  • En områdeleder og faglige ledere, som arbejder tæt på kerneopgaven, og som udøver værdibaseret ledelse
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar, fleksibilitet og tillid
  • En personalegruppe, der er i faglig forandring og forankring, og som tager afsæt i den ny dagtilbudslov og den styrkede læreplan, lokal kompetenceudvikling
  • Et spændende arbejde, der har fokus på kvalitet i kerneopgaven og pædagogisk kvalitetsudvikling
  • Et tæt samarbejde med forældre, områdets dagplejere og øvrige kolleger, skolen og andre fagprofessionelle.

Løn og ansættelsesforhold Stillingen er på fuldtid og med tiltrædelse pr. 1. december 2025.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Du er velkommen til at ringe til pædagogiske leder Karina Fredskov på telefon. 30 33 75 28 eller områdeleder Birgitte Buur på telefon 23 28 37 30, hvis du har spørgsmål.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025. Der vil blive afholdt samtaler løbende i uge 43/44/45.

Vi glæder os til at høre fra dig!