Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Kernehuset i Aarhus
DIN PROFIL
Vores nye medarbejder skal være vild med at lege, både ude og inde sammen med børnene. Være udadvendt, tage ansvar og være initiativrig. Vigtigt i arbejdet med de 0-3-årige er at kunne være nærværende og fordybe sig. Også i leg med en gruppe børn. At være fysisk aktiv på gulvet sammen med børnene er en del af arbejdsopgaven.
Du skal være en aktiv del af et arbejdsteam af to pædagogmedhjælpere og to pædagoger.
Du skal være praktisk anlagt og have overblik. Du må gerne have erfaring fra arbejdslivet, som f.eks. træner eller andet frivilligt arbejde.
Det er ligeledes vigtigt at kunne være vores kollega i ca. 1½ - 2 år inden studie eller rejse.
DERFOR SKAL DU VÆLGE OS
Kernehuset, Vestervang 12, 8000 Aarhus C er et skønt hus, med masser af plads både ude og inde. Vi har ca. 41 børn, med dejlig energi, engagerede forældre og en passioneret og faglig velfunderet personalegruppe.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Læs mere om Kernehuset på vores hjemmeside Vuggestuen Kernehuset (aarhus.dk)
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid (OBS alle pædagogiske stillinger på dagtilbudsområdet skal slås op som fuldtidsstillinger (slettes inden publicering)
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansættelsessamtalerne bliver afholdt i uge 33
Tiltrædelse mandag den 25. august
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!