etjob.dk
Aarhus kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper ved Kolbøtten - Midtbyens Dagtilbud

Vi søger pædagogmedhjælpere til vuggestuen og børnehaven - både til faste stillinger og et barselsvikariat. 
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen - fra 1. september 2025.

Kolbøtten er en integreret motorikinstitution, der er bygget i 2018. Vi vægter, at der løbende er fagligt fokus på bevægelse og kompetenceudvikling.
Kolbøtten har arbejdet med implementering af ’Nest møder dagtilbud’, som er en fællesskabsunderstøttende pædagogik.    
Kolbøtten er et hus med en blandet personalegruppe, som gerne vil faglig udvikling og gerne vil hinanden. Vi er et hus, hvor der er plads til kram, glæde, udfordringer, nærvær og sjov.
Vi har en engageret forældregruppe, som vi har et godt samarbejde med.

Din profil
Vi ønsker kolleger, der

  • Grundlæggende er i godt humør, er nærværende, omsorgsfuld og anerkendende
  • Kan lide at lege, er bevægelsesglad og god til at sætte aktiviteter i gang
  • Har overblik og kan arbejde struktureret, så du kan imødekomme det enkelte barns behov samtidig med at tage hensyn til hele børnegruppen
  • Er engageret og nysgerrig efter at se bag om det enkelte barns adfærd og kan spare med dine kolleger om det
  • Vægter et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde til kolleger og forældre
  • Vil tage del i de praktiske opgaver
  • Er mødestabile og kan have mødetider i tidsrummet 6.30 til 17.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 17. august 2025. 
Du kan læse mere om os på Kolbøttens hjemmeside 

En del af Midtbyens Dagtilbud
Kolbøtten er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn. 
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling. 
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis. 
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.    
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.  
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!