Pædagogmedhjælpere søges til Vindinge Skole og SFO
Vindinge Skole og SFO søger to engagerede og dygtige pædagogmedhjælpere til arbejde - primært i SFO, men også med mulighed for timer i skolen.
Vindinge Skole er en attraktiv skole ca. 500 elever i 0.-9. klasse, hvor af ca. 220 går i SFO. Vi har en medhjælper der starter studie og en anden der har fået ny stilling på skolen og derfor søger vi lige præcis de rette personer til at komme ind i vores fantastiske personalegruppe. Skolen ligger i naturskønne omgivelser i kanten af Roskilde.
Ansættelsen er med udgangspunkt i SFO’en. Det er en fordel at have erfaring i arbejdet med børn, men ikke et krav.
Vi forventer at du:
- er engageret og har mod på at indgå i vores hverdag
- brænder for fritidspædagogik, og er nysgerrig på hvad det betyder at arbejde i en SFO.
- er dygtig til at skabe og bevare gode relationer til både børn, forældre og kolleger
- vil være med til at arbejde for at alle børn bliver en del af et inkluderende fællesskab
Vi kan tilbyde:
- Arbejde i SFO - primært i SFO åbningstid og i ferier
- Fantastiske kollegaer og nærværende ledelse
- Engagerede forældre
- Ansættelse på mellem 30-32 timer pr. uge - aftales nærmere
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Samtaler vil holdes løbende og forventes gennemført senest slut august. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgningsfristen er d. 29/8-2025, kl. 22.00.
Ansøgninger modtages via linket i opslaget.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos Pædagogisk leder. Thomas Blom Jørgensen på tlf. 4631 4203 / 2145 0557.
Du kan også læse mere på https://www.vindingeskole.roskilde.dk eller https://vindingeskole.aula.dk