etjob.dk
Viborg kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælpere til Dalens Børnehuse i Viborg

Dalens Børnehuse søger to pædagogmedhjælpere til fastansættelse på 37 timer fra den 1. januar 2026. Vi har behov for en pædagogmedhjælper til vores vuggestue samt en pædagogmedhjælper til vores børnehave.
Vil du være med til at skabe det helt rigtige pædagogiske miljø, hvor alle børn får lige muligheder for udvikling og trivsel? Og ønsker du at arbejde, hvor leg, fantasi og nysgerrighed er prioriteret højt? Så håber vi på din ansøgning.
I Dalens Børnehuse vægter vi et trygt miljø, hvor relationer, nærvær, struktur og planlægning af praksis er i højsæde. Du kan glæde dig til at blive en del af et fantastisk pædagogisk fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og blive udfordret. Du bliver en del af et team, som løfter i flok, og altid gør det allerbedste for at gøre en positiv forskel for alle børn. I vores institution er der plads til begejstring og hos os er forskelligheder en styrke.
Vi prioriterer højt, at du bliver taget godt imod. For os er det vigtigt, at du skal føle dig tryg i din opstart, at vi klæder dig godt på og forbereder dig på dine opgaver. Vi finder det også vigtigt, at du bliver mødt med nysgerrighed, så du hurtigst muligt oplever, at du kan sætte dit aftryk på vores hus, og at du udgør en forskel for os.

Hvem er vi
Dalens Børnehuse er en del af dagtilbud - område 2, beliggende centralt i Viborg by på Ellekonedalen. Vi har pt. 33 vuggestuebørn i Mariehønen og 31 børnehavebørn i Breidablik og 3 børn i vores specialgruppe Bikuben. Vi har fantastiske rammer inde og ude. Vi har atriumgård, motorikrum, små rum, store legepladser med mange muligheder og meget andet. Vi arbejder fokuseret med bl.a. sprog og vi lærer sammen, samt stærke børnefællesskaber.
Vi kan tilbyde et børnehus i udvikling, og hvor fagligheden vægtes højt. Vores vision er at skabe et fællesskab og læringsmiljøer for vores børn med plads til forskellighed, til det nære og trygge, og det udfordrende og udforskende – altid ud fra barnets perspektiv. Sammen med barnet, dets forældre og andre fagpersoner, understøtter vi barnets udvikling, mestring og trivsel.

Vi søger pædagogmedhjælper der

  • Brænder for at arbejde med børn
  • Vil indgå aktivt i at udvikle den pædagogiske praksis og byde ind med idéer
  • Er musisk, kreativ, fodboldinteresseret – eller noget helt 4. og kan bruge det i den pædagogiske praksis
  • Er glad for natur og udeliv og vil være undersøgende sammen med børnene
  • Kan bevare roen og overblikket i en hverdag, hvor uforudsigelige situationer opstår
  • Vil være medskaber af trivsel og udvikling for alle – både børn og kollegaer
  • Har humor og udviser arbejdsglæde
  • Er fleksibel og mødestabil

Løn og ansættelse
Stillingerne er på 37 timer.
Løn efter gældende overenskomst. Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48.

Få mere at vide om stillingen
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Carina Björnsson på 93 59 80 33.
Du kan også læse mere om os på Dalens Børnehuse.
Vi ser frem til at høre fra dig.