etjob.dk
Vejen kommune Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælpere til SFO ved Askov-Malt Skole

Vores SFO arbejder med det gode børneliv i et fritidsperspektiv. Hver dag spænder vi buen i forhold til vores ambitioner, om at lave et attraktivt fritidsmiljø.

Vi mener gode fællesskaber er forudsætning for trivsel og trivsel er forudsætning for læring.

Vi søger 2 nye kolleger til følgende opgaver.

  • Udevoksen på 19 timer ugentligt:

Du skal være en del af vores udemiljøer.
Du skal kunne sætte aktiviteter i gang, lave bål, arbejde i vores udeværksted, have overblik og interesse for at udvikle og skabe muligheder for det, som børnene viser interesse for. 
Du kommer til at skulle være ude hver eneste dag og dermed stå for at åbne op for udeområderne samt rydde op og lukke ned, når dagen slutter m.m.

  • Sendevoksen på ca. 16 timer ugentligt:

Du skal være den som har overblik. 
Den som har styr på hvilke aftaler børnene har. 
Du skal hjælpe med at sende børn hjem fra SFO til vores sende tider, som er kl. 15 og kl. 16. 
Derudover skal du have styr på børnenes aftaler samt være i dialog med forældre omkring aftaler, når der er brug for det. 
Du skal sørge for at børnene tjekker sig ind når de kommer i SFO og tjekker ud når de går hjem m.m.

Askov-Malt Skole har ca. 362 elever fra 0. til 6. klasse. Vores SFO har 290 børn, hvoraf de ca. 57 er i vores Klub (udvidede SFO). Vi har en åbningstid fra kl. 6.15-16.45 dog fredag kl. 16.

Vi forventer at du kan se dig selv i skolens vision og mission

Vision
Askov-Malt Skole er den attraktive skole, hvor alle børn og voksne bidrager til skolens fællesskaber. 
Vi tror på ressourcerne i alle og skaber personlig, social og høj faglighed.

Mission
Vi prioriterer fællesskab, fælles ansvar og gensidig forpligtende samarbejde højt. 
Vi ser det hele menneske og søger i alle sammenhænge at skabe robuste og livsduelige mennesker.
Gennem relationer, omsorg, en god omgangstone og vejledning, styrker vi den enkeltes sociale og personlige udvikling. 
Vi leverer engageret undervisning af den bedste kvalitet, og vi sætter høje faglige forventninger til alle.
Vi har et åbent og ærligt samarbejde omkring den enkeltes læringsproces og progression.

Slogan
Askov-Malt Skole: Hvor fællesskabet bor og mennesker gror.

Du bliver en del af en arbejdsplads som:

  • Har en kultur hvor vi er tæt på hinanden
  • Har en høj faglighed
  • Gerne vil gøre det lidt bedre i morgen
  • Vil gøre en forskel
  • Er åbne og ærlige overfor hinanden
  • Har et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagoger omkring børnene

Hvis én af stillingerne har din interesse, da forventer vi du kontakter os for et besøg.

Afdelingsleder Lise Fredslund: 24 63 09 88

Pædagogisk koordinator Annemette Jensen: 24 20 34 33

Der afholdes samtaler uge 35

Ansøgningsfrist: 17. august 2025 kl. 24.00

Ansøgning sendes elektronisk.

Vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation