Personlig Handicaphjælper søges i Odense
Jeg har to søde studerende, der snart er færdige med deres uddannelse og skal videre på arbejdsmarkedet. Derfor får jeg brug for dig.Der er tale om 4-6 længerevarende vagter om måneden fra 1. Januar 2026.
Mit navn er Line, jeg er 31 år og bor i et rækkehus i Odense SØ, med min lille, søde hund Bella. Hun er husets diva! (hvis man spørger hende).
Jeg er født med rygmarvsbrok, bruger el-kørestol, og har BPA hjælpere 24/7 med længerevarende vagter.
Jeg er en stille og rolig type, næsten altid glad.
Jeg går meget op i, at jeg og mine hjælpere har en god kemi og synes om at lave ting sammen. Det fungerer bedst for mig.
Jeg bruger meget tid derhjemme, hvor mine interesser er kreative ting, som fx. at lave personlige kort, spille spil, tage i biffen, shopping, på café og fx. til koncerter mm. Dog ikke sports interesseret! Ellers er jeg glad for stille og rolige aftener, og bruger en del tid på TV og serier.
Hvad søger jeg?
Jeg søger en sød, glad og fleksibel kvinde, der har lyst til at blive en del af mit team.
Mit team består af i alt 7 søde kvinder (incl. dig), som har et varierende antal vagter om måneden.
Du skal helst være moden og have noget erfaring i rygsækken, så aldersmæssigt gerne ca. 23-50 år gammel. Men en god kemien imellem os er det vigtigste.
Hvem søger jeg?
Jeg søger en positiv, smilende, kreativ person (ikke-ryger).
Det er vigtigt for mig, at du er:
· ansvarsbevidst
· selvstændig
· fleksibel
· imødekommende
· kan tage opgaver af dig selv (har dog en ugeplan)
· lyttende
· tålmodig (jeg kan være svær at forstå og taler lavt)
· frisk og glad
· ordensmenneske
· er nem at snakke med
· glad for hunde
Hvad skal du hjælpe mig med?
· personlig pleje
· af- og påklædning
· toiletbesøg
· indkøb og madlavning
· rengøring og oprydning i hjemmet
· luftning, vask og pleje af Bella
· ledsagelse ud af huset (i min Ford Transit bus) til alt det jeg skal (nogle gange også på ferier)
· tøjvask og andre forekommende huslige opgaver
· lettere havearbejde
· du vil altid have en assistent lige ved hånden, som følger med i det hele og glæder sig til du kommer igen. Denne assistent er Bella😊
Hvad kræver jobbet:
· erfaring inden for pleje er en fordel, men ikke et krav, da du vil blive oplært inden du starter. Jeg har hjælpemidler til det hele, men fysisk robusthed er en fordel
· gerne erfaring med,- og god til smagfuld madlavning
· kørekort og erfaring med bilkørsel
· en ren straffeattest
· fleksibilitet i forhold til sygdom og ferie (teamet dækker så vidt muligt ind for hinanden)
· at du er klar på også at tage vagter i weekender og på helligdage, fx.jul/nytår
· at du taler og forstår flydende dansk, da jeg ikke taler andre sprog
· en fordel hvis du bor på Fyn og selv har bil
Hvad får du ud af det?
Udover en fast og meningsfuld stilling får du mulighed for et tæt samarbejde med mig, som altid sætter pris på at hygge og lave aktiviteter sammen med mine hjælpere. Du skal derfor ikke forvente, at du kommer til at opholde dig meget på hjælperværelset.
Du bliver en vigtig del af mit liv, og får mulighed for at gøre en reel forskel.
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så send mig endelig en besked/ansøgning. Jeg vil gerne høre lidt om:
Hvem du er og hvad du kan byde ind med, i et evt. kommende samarbejde.
Din tidligere erhvervserfaring, evt. med referencer
Hvilke interesser har du? er du kreativ?
Hvorfor du søger jobbet som min personlige hjælper?
Et billede eller en video af dig selv.
LØN: 152,99 kr + tillæg
Der ansættes løbende.
Jeg glæder mig til at høre fra dig😊 Send venligst mail til: lsmithparkerrobertcoopermichaellineskands4@mendez.dkcoleman.dkgmail.com
Med venlig hilsen
Line Skands