Personlig Hjælper Barselsvikar - Hvidovre
Barselsvikariat - mulighed for fastansættelse
Jeg hedder Pernille, bor i Hvidovre tæt ved Friheden station sammen med min kæreste og vores lille hund Theo. Jeg har CP ( cerebral parese ) og bruger manuel kørestol. Derfor har jeg brug for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver i hjemmet samt ledsagelse ud af huset.
Jeg er Socialrådgiver og arbejder som projektansvarlig i en NGO - Jeg har en aktiv hverdag med både arbejde, træning, og frivilligt arbejde på et plejecenter. Jeg elsker at lave mad, bage og spise kage - ifølge min kæreste har jeg endda et helt særligt " kagefjæs " Så hvis du kan lide at være i køkkenet , vil du blive hurtigt populær herhjemme - og ellers skal jeg nok guide dig.
På de stille dage lader jeg op herhjemme - hvor du også har tid til dig selv - Jeg har et hjælperværelse, du kan trække dig tilbage i under vagterne. Jeg sætter pris på et rent og hyggeligt hjem, så det er en fordel, hvis du kan svinge støvsugeren, moppe gulvet eller tage et nap i haven ( dog ingen tungt arbejde :)
Det er afgørende for mig er at kemien passer, og vi begge er gode til at kommunikere.
Det jeg søger i dig:
- Bor i hovedstatsområdet
- Du har kørekort og er en erfaren bilist ( jeg har den kassebil, som bruges i løbet af vagten )
- Du er fleksibel, stabil og mødestærk
- Du har et godt humør.
- Du er glad for hunde - Theo er en vigtig del af min hverdag
- Og vigtigst: at vi har en god kemi og kan kommunikere åbent
Praktisk om jobbet:
- 6 til 7 vagter om måneden
- Vagter planlægges på møder ca. hver 8 uge.
- Hverdage fra 7.30 til 21.
- Weelender 8.30 til 18.30
Hvis du kan se dig selv i rollen, så send en ansøgning til alancunninghampa.bpajobuaguilarjameswilliam@arnold.dkgmail.comluna.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Pernille