Planlæggere til Hjemmepleje - Slagelse Kommune (4 Stillinger)
4 Planlægger/koordinator stillinger til faste teams i Slagelse kommune.
- 1 stilling i Korsør
- 1 stilling i Skælskør
- 1 stilling i Slagelse
- 1 stilling i Slots Bjergby
Har du stærke analytiske evner, gerne erfaring med planlægning og lyst til at gøre en forskel i ældreplejen? Så er du måske vores nye planlægger i hjemmeplejen/faste teams!
Om stillingen
I dag er planlæggerens rolle primært at:
- Være ansvarlig for den daglige tilrettelæggelse af de visiterede opgaver
- Afholde møder og sikre koordinering i teamet
- Bidrage til, at den service borgerne modtager lever op til de politisk vedtagne mål og kvalitetsstandarder
- Sikre, at sundhedslovs- og servicelovsydelser varetages af medarbejdere med relevant kompetenceniveau
Men rollen er under forandring
Fra den 1. november ændres organiseringen i Slagelse Kommune, og hjemmeplejen overgår til faste teams. Det betyder, at planlæggerens funktion får et tydeligere fokus på strategisk ressourcestyring, ruteøkonomi og understøttelse af teamets drift og udvikling.
Du bliver en central aktør i at sikre, at de nye teams får de bedste forudsætninger for at lykkes med opgaveløsningen, fordi du som sundhedsfaglig uddannet har den faglige indsigt og forståelse for borgernes behov, som er afgørende for at koordinere og planlægge indsatserne kvalificeret i et tværfagligt samarbejde.
Dine primære opgaver vil derefter være med forbehold for ændringer, da dette er under udarbejdelse!
- Omsætning af data og ressourcestyring til praksis, der giver mening for både borgere og medarbejdere ud fra en sundhedsfaglig vurdering.
- Vurdering og koordinering af opgaver med faglig tyngde og kvalitet.
- Fastlægge antal dag- og aftenruter ud fra økonomiske rammer og behov
- Udarbejde vagtplanlægning
- Ferieplanlægning og koordinering på tværs af teams
- Beregne ruteøkonomi og analysere afvigelser i teamets resultater
- Være ansvarlig for vikardækning ud fra økonomiske forudsætninger
- Understøtte ressourcestyring ved aktivitetsændringer
- Trække og analysere data – og omsætte det til konkrete anbefalinger
- Vejlede teamet i optimal ressourceanvendelse inden for de fastlagte rammer
Vi søger dig, der
- Er sundhedsfagligt uddannet som social og sundhedsassistent
- Gerne erfaring med planlægning og ressourcestyring
- Er analytisk stærk og god til at arbejde med data og økonomiske beregninger
- Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart med både ledelse og medarbejdere
- Trives med at arbejde struktureret og tage ansvar for komplekse opgaver
Vi tilbyder
- En meningsfuld rolle med stor indflydelse på hverdagen for både medarbejdere og borgere
- Et fagligt stærkt og engageret team
- Mulighed for udvikling og sparring – især i forbindelse med den nye organisering
- Fleksibilitet og en arbejdsplads med fokus på trivsel
Vil du være med til at forme fremtiden som medarbejder i faste teams i Slagelse Kommune? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
* virksomhedsleder Helle Petersen på telefon 24 83 30 90.
Frist
- søndag den 24. august kl. 24.00
Samtaler vil finde sted onsdag den 27. august 2025 samt torsdag den 28. august 2025.
Anfør venligst på ansøgningen hvilket område du søger.