Porteføljemanager til Infrastrukturprojekter - Banedanmark
Vil du være med til at bygge styringsværktøjer, der kan drifte og optimere Banedanmarks infrastrukturprojektportefølje? Du har her mulighed for at være med til at skabe de optimale rammer for en dynamisk portefølje med projekter på 6 mia.
Banedanmarks anlægsdivision bygger og fornyer i disse år den danske jernbane i en række store projekter, hvor planlægning og styring af en række kritiske nøgleressourcer er afgørende for gennemførelse. For at sikre kapacitet til alle Banedanmarks projekter er vi i gang med at opbygge en ny sektion, der står for udvikling, planlægning og styring af Banedanmarks portefølje og kritiske ressourcer.
Det betyder, at du kommer til at indgå i og være med til at forme en meget central afdeling i Banedanmark, som direkte understøtter et af vores overordnede strategiske mål om at levere alle projekter til tiden, budgettet og i rette kvalitet.
En hverdag med mange berøringsflader
Som porteføljemanager er du med til at få tidsplaner i høj kvalitet og sikrer samspil i den store og komplekse portefølje i Banedanmarks Anlægsdivision.
De konkrete opgaver som porteføljemanager vil bl.a. bestå af at:
- opbygge, forbedre og udvikle koncepter for porteføljeplanlægning og -styring
- sikre data for alle projekter, herunder planlægning af projekter ind i porteføljen sammen med flere interessenter i organisationen
- lave kvalitetssikring af tidsplaner, feedback og kompetenceforbedringsindsatser for projektledere på infrastrukturprojekter
- bistå eller være sparringspartner for projekter med løbende planlægning og styring - også når der kræves koordinering på tværs af projekter
- udarbejde rapporter og beslutningsoplæg til forskellige ledelsesniveauer og -fora, direktionen samt evt. eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi kontinuerligt arbejder med at indarbejde læring i vores arbejdsgange og ikke afholder os fra at afprøve nye metoder. Vi ser frem til dine bidrag i denne proces.
Evne til at bevare overblikket og gennemskue konsekvenser på projekterne
De vigtigste kompetencer i jobbet bliver din strukturerede tilgang og evne til at analysere potentielle konsekvenser på både projekt-, program- og porteføljeniveau. Her hjælper din metodiske sans og strukturerede tilgang. Du evner at navigere i komplekse situationer og opsamle teknisk viden.
Du kommer til at have en bred kontaktflade, og det er derfor også væsentligt, at du kan samarbejde med mange typer af profiler på en imødekommende og uhøjtidelig måde. Du er en god kommunikator og er i stand til at formidle budskaber, så de bliver forstået og respekteret af modtagerne. Dette medfører, at du med lethed kan indgå i det tværfaglige samarbejde med specialister såvel som banearbejdere og ledere.
Vi forestiller os, at du har erfaring med porteføljeplanlægning, projektplanlægning, ressourcestyring eller erfaring med forecast af kritiske ressourcer. Måske du har erfaring med styring eller planlægning af anlægsprojekter, herunder jernbaneprojekter og sporspærringer. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med ledelsesbetjening i en politisk styret organisation tidligere, men det er ikke et krav.
Vi forventer, at du har en Supply Chain & Operations Management, Økonomi eller anden uddannelse med planlægning og ressourcestyring som omdrejningspunkt.
Du kan også komme med andre uddannelsesbaggrunde suppleret med erfaring indenfor ledelsesbetjening, planlægning, projektledelse, porteføljemanagement eller lign. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender MS Projects, SharePoint Online og evt. Primavera.
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder en rolle med fokus på opgaver, hvor du i et bredt samarbejde er med til at sikre realiseringen af strategien i divisionen for Strategisk Prioritering, Planlægning & Projekter. Vi er en arbejdsplads med højt humør, hvor ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores mål.
Der er et rigtig godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i sektionen, og det er kendetegnende for ledere og medarbejdere, at de har lyst til at dele viden og hjælpe hinanden. Herudover er der gode faglige udviklingsmuligheder, samt kurser og uddannelse. I Banedanmark er der plads til alle og vi forbedrer løbende arbejdet med diversitet og mangfoldighed.
Din nye arbejdsplads er vores hovedkontor centralt placeret i København tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro station. Vi kan tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt Sektionschef Lasse Bauer Kristensen. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference