etjob.dk
København kommune Post doc., sundhedsvidenskab

Postdoc i Recovery Forskning - Hovedstadens Forskningsenhed

Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery søger en seniorforsker/postdoc forsker til selvstændigt at varetage flere igangværende kvantitative projekter i forskningsenheden.

I Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery arbejder vi bredt for, gennem forskning, at skabe mulighed for, at mennesker med sindslidelser kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i samfundet. Vi har forskere med levede erfaringer ansat, arbejder på tværs af fag og sektorer, og har særligt fokus på at udvikle og afprøve recovery-orienterede indsatser. Enheden er under ledelse af forskningsleder, psykiater Lene Falgaard Eplov.
Dit job vil blandt andet indeholde:

  • Udførelse af effektevaluering med inddragelse af registre
  • Deltagelse i sundhedsøkonomisk evaluering
  • Artikelskrivning
  • Deltagelse i udvikling af nye projekter
  • Vejledning af kollegaer (forskningsassistenter)

Vi ønsker os en kollega:

  • På seniorforsker/postdoc niveau
  • Der kan arbejde selvstændigt, struktureret og præcist
  • Der har erfaring med registerbaseret forskning
  • Der kan have egne erfaringer med psykisk sygdom og vil benytte det aktivt og åbent i forskning og i formidling af forskning udadtil

Vi tilbyder:

  • En alsidig og udviklende stilling i et tværfagligt miljø
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Et team hvor forskningsfælleskabet vægtes højt
  • Mulighed for formulering af egne ideer til forskning

Forskningsenheden er fysisk placeret på: Psykiatrisk Center Amager, Hans Bogbinders Allé 3. 3 sal, 2300 København S.

Stillingen er ledig pr. 01.10.2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2028 med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse.

Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning gerne maks. 1 side
  • CV
  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser)

Ansøgningsfrist er d. 10. august 2025. Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 34 og uge 35.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Bea Ebersbach på tlf. 2334 9551 eller til forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov på tlf. 2018 4687.