Produktions- og montagemedarbejder hos Danotherm Electric
Har du hænderne godt skruet på og motiveres du af tekniske opgaver, præcision og godt samarbejde? Så har du muligheden for at blive en del af Danotherm Electric A/S. En højteknologisk virksomhed i vækst, som spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. ScanPeople søger på vegne af Danotherm en kvalitetsbevidst og engageret medarbejder til montage og produktion i Taastrup.
PROFIL
Som produktions- og montagemedarbejder hos Danotherm Electric A/S bliver du en vigtig del af et team, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd. Du vil få en alsidig hverdag med både projekt- og serieproduktion, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Montage og samling af effektmodstande og lignende komponenter ud fra tegninger og specifikationer
- Dokumentation og procesarbejde i ERP-system (AXAPTA – og på sigt Dynamics 365)
- Omstilling og tilpasning af produktionen ved varierende opgaver
- Bidrage aktivt til det samlede produktionsflow i tæt samarbejde med dine kolleger
PERSONLIG PROFIL
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med montage og produktion – gerne inden for tekniske eller mekaniske komponenter
- Har flair for teknik og kan læse og forstå tekniske tegninger
- Har erfaring med og forståelse for brugen af ERP-systemer
- Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet og rettidig omhu
- Trives med stående arbejde og har et godt fysisk helbred
- Er imødekommende, samarbejdsorienteret og trives både selvstændigt og i teams
- Er engageret og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Danotherm tilbyder dig en stabil og spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af en virksomhed med høj faglighed, hvor kvalitet og trivsel er i centrum.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med høj medarbejdertilfredshed
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning (10%) og fritvalgskonto
- Fast arbejdstid fra kl. 06.00 til kl. 14.00 – og mulighed for flextid på sigt
- Varierende arbejdsdage i en virksomhed med fokus på innovation og kvalitet
SØG STILLINGEN
Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.
Vi ser frem til at høre fra dig! UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER
Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her: https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/