Produktionschef til Dansk Lydisolering A/S - Ledelse og Logistik
Produktionschef søges til Dansk Lydisolering A/S
Er du skarp på drift, logistik og ledelse – og har du lyst til at tage ansvar for hele produktionskæden i en virksomhed i vækst?
Hos Dansk Lydisolering A/S producerer og monterer vi akustikløsninger til både erhverv og private. Vi har travlt og søger nu en produktionschef, der kan overtage det daglige ansvar for produktion, montage og leverancer – og sikre, at vi arbejder så effektivt og strømlinet som muligt.
Om stillingen
Du vil få det overordnede ansvar for virksomhedens samlede produktionskæde – fra planlægning og lager til montage og logistik.
Du refererer direkte til direktøren, som selv har varetaget opgaverne indtil nu, og som vil sørge for grundig oplæring i de eksisterende processer.
Dine hovedopgaver bliver:
- Overordnet ansvar for produktion, logistik og montage
- Planlægning og koordinering af opgaver i produktionen
- Daglig ledelse og styring af montører i marken
- Koordinering af leverancer til trælaster, entreprenører og byggepladser
- Lagerstyring og disponering af materialer
- Optimering og strukturering af arbejdsgange og flow
- Tæt sparring med direktøren omkring drift og udvikling
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med produktionsledelse, montage og/eller logistik – fx fra industri, byggeri eller lignende
- Har gåpåmod og lyst til at tage styring og ansvar
- Er struktureret og god til at skabe overblik
- Er vant til at lede folk og trives i en hverdag med mange bolde i luften
- Har erfaring med eller forståelse for B2B-leverancer og byggepladslogistik
- Er samarbejdsorienteret og kommunikerer klart og ordentligt
Vi tilbyder:
- En central og vigtig rolle i en virksomhed i vækst
- Grundig oplæring i opgaver og processer af direktøren
- Mulighed for at præge og udvikle struktur og effektivitet
- En hverdag med både ansvar og frihed
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer og korte beslutningsveje
- En virksomhed med store ambitioner – men hvor beslutninger altid tages på et grundigt grundlag og understøttes af konkrete resultater
- Løn og vilkår efter kvalifikationer og erfaring
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til nicholas06ariasdawnBertel@kent.dkdansklydisolering.dkjones.dkwhite-thomas.dk – vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Bertel på 30200160.