etjob.dk
Aarhus kommune Produktionsmedarbejder

Produktionsmedarbejder til betonfabrik i Tilst

Til vores fabrik i Tilst søger vi en ny produktionsmedarbejder til formopstilling til betonelementer.

Jobbet

Du vil indgå i et team med gode kolleger, hvor jobbet, som er fysisk krævende, består i at opstille forme så der kan støbes elementer efter produktionstegninger. Derfor er det en vigtig del af jobbet, at du har en god tegningsforståelse. Det er en fordel at du evt. har håndværksmæssig erfaring – gerne indenfor byggeri – f.eks. tømrer/snedkerarbejde. Desuden skal du være fleksibel, da der sommetider hjælpes til i støbersjakket. Du modtager naturligvis en grunding oplæring fra dine kolleger.

Kvalifikationer

  • Du er ansvarsbevidst og omgængelig
  • Du er kvalitetsbevidst med et godt overblik
  • Du er fleksibel, energisk og mødestabil
  • Du er i besiddelse af et godt humør og forstår vigtigheden af at samarbejde
  • Det er et krav, at du kan tale, forstå og læse dansk, da du blandt andet skal læse tegninger på dansk.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt gode kollegaer i en spændende virksomhed. Arbejdsmiljøet er præget af en fri, humoristisk og uformel tone og du vil være omgivet af gode og erfarne kollegaer. Der er tale om en fast stilling. Der kan aftales mødetid mellem kl. 4-7. Det forventes dog, at man bliver, til man er færdig.

Jobstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige medarbejder.

Ansøgning

Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsknap snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt. Der vil løbende blive afholdt jobsamtaler, indtil jobbet er besat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formand Ryan Aaboe Jørgensen på telefon 76 37 77 24.