Produktionssupporter - Kvalitetskontrol ved Seasight Solutions
Har du solid produktions- og monteringserfaring, og brænder du for kvalitetssikring og præcis inspektion? Så har vi et spændende job til dig!
Hos Seasight Solutions i Ringkøbing søger vi en erfaren produktionssupporter – gerne med baggrund som smed, industritekniker el.l – der sammen med fabrikkens øvrige ca 80 medarbejdere vil bidrage til vores produktionen af davit kraner og andre avancerede stål- og aluminiumskontruktioner.
Som produktionssupporter vil du spille en central rolle i at sikre høj kvalitet af vores færdigmonterede emner gennem inspektion, fejlretning og opfølgning på produktionen. Du vil samarbejde med produktionsleder, formand og teamleder for at sikre et effektivt flow, kvalitet og sporbarhed i vores produktion af stål, aluminium og rustfri emner. Dit arbejde bliver afgørende for, at vi fortsat kan levere produkter, der lever op til både interne standarder og eksterne krav.
DINE ARBEJDSOPGAVER
Du vil få en central rolle i at understøtte produktionen med fokus på kvalitet, inspektion og dokumentation. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet
- Inspektion og fejlretning af færdige emner fra bearbejdning og montage, opfølgning på udført arbejde i produktionen samt kontrol af sporbarhed på emner og paller.
- Indsamling af data til oprettelse og opfølgning på fejlregistreringer, udføre kvalitetstjek og gennemføre ind- og udgangskontrol.
- Generel assistance til produktionsledelsen samt indgå i diverse produktionsopgaver og interne leverancer til montagesteps. Opgaverne kan også inkludere kontrol af materialer fra underleverandører samt dokumentationsarbejde efter behov.
En vigtig del af jobbet er at understøtte disciplinen omkring produktionssetup og sikre, at processerne forløber struktureret og effektivt.
DINE KOMPETENCER
Vi søger en kandidat med
- Baggrund som smed, industritekniker eller lignende.
- Solid produktionserfaring og et godt kendskab til gældende standarder og kvalitetssikring.
- Erfaring indenfor svejsning, materialer og tegninglæsning.
- Forståelse for montage, bearbejdning og måleudstyr.
- Behersker engelsk i både skrift og tale, da vi arbejder med internationale standarder og kunder.
Personligt er du selvstændig, samarbejdsvillig og løsningsorienteret. Du evner at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver i samspil med produktionsledelsen og har et øje for detaljen, når det kommer til kvalitet og måling i henhold til tegninger.
SEND DIN ANSØGNING
Upload ansøgning og CV snarest. Vi holder samtaler løbende og stillingen lukkes, når vi har fundet den rette kandidat.