Projektassistent med teknisk indsigt og sans for struktur
Har du styr på RAMS, arbejdstilladelser og brænder du for at sikre kvalitet og arbejdsmiljø i byggeprojekter? Så har vi måske jobbet til dig!
På vegne af Gunnar Kristensen i Herning søger vi en engageret og struktureret projektassistent, der har lyst til at spille en central rolle på byggepladsen og i den daglige drift. Du bliver bindeled mellem projektledelsen, håndværkerne og administrationen – og får en varieret hverdag med både tekniske og koordinerende opgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Deltage i byggepladsmøder og sikre opfølgning på beslutninger
- Koordinere og håndtere arbejdstilladelser (Permit to Work)
- Bidrage til RAMS-dokumentation, arbejdsmiljø og brandsikkerhed
- Hjælpe formand og svende med IT-systemer og digitale værktøjer
- Understøtte ændringsstyring og opfølgning på ændringsarbejder
- Være repræsentant for Gunnar Kristensen i relevante sammenhænge
- Arkivere, opdatere og vedligeholde projektets skemaer og dokumentation
- Bidrage til kvalitetsstyring og sikre, at standarder overholdes
- Evt. have forståelse for og kunne læse tekniske tegninger
- Agere som koordinator på tværs af projektets funktioner og faggrupper
Din profil
- Du har erfaring fra en lignende rolle – gerne fra byggebranchen
- Du har kendskab til RAMS, kvalitetssikring og arbejdsmiljøstandarder
- Du arbejder struktureret og trives med at holde styr på mange bolde
- Du har teknisk forståelse og er dygtig til IT
- Du kommunikerer klart og trives med samarbejde på tværs af faggrupper
- Du har en positiv tilgang, er handlekraftig og har en høj grad af ordentlighed
- Det er en fordel, at du taler og skriver engelsk
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet, hvor tillid, samarbejde og kvalitet er nøgleord. Hos Gunnar Kristensen bliver du en vigtig brik i et dedikeret team, der arbejder målrettet og med hjertet på rette sted. Vi værdsætter loyalitet, ordentlighed og ægte samarbejde – både internt og med vores samarbejdspartnere. Stillingen vil i en længere periode være med arbejdsplads i både Herning og på en byggeplads på Fyn.
Indgangsvinklen til denne stilling kan være en erfaren bygningskonstruktør, maskinmester, installatør, ingeniør eller andre med teknisk indsigt eller en der har erfaring med ovenstående opgaver.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV allerede i dag – vi afholder samtaler løbende, og ansætter når den rette kandidat er fundet.
Du har følgende to muligheder for at søge jobbet……
- Send ansøgning og CV via mail til [email protected].
OBS! Husk at skrive "Projektassistent" i emnefeltet. - Søg stillingen via "SØG JOBBET", hvor du vedhæfter dit opdaterede CV og en ansøgning. Her bliver du også oprettet i vores database med mulighed for at komme i betragtning til fremtidige job.
JA Connect varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem JA Connect.
Kontakt Lene Venø på tlf. 5455 2411, hvis du har spørgsmål om stillingen.
***JA Connect****er et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedformål at skabe forbindelse mellem virksomheder og kandidater og dermed kommende medarbejder.
Vores mål er altid at finde de rigtige kandidater til virksomheden, og her tænker vi ikke kun faglighed men i lige så høj grad personlighed.
Vi ser kunder som vores samarbejdspartnere og tror på lange loyale relationer, som giver værdi for både virksomheder og kandidater.
Vi arbejder i de fleste brancher og på alle niveauer.*